onsdag den 16. juni 2010

Min værste ven Tajming

Tajming og jeg går lang vej tilbage.

Egentlig er det først de seneste år, jeg har indset det, men jeg kan se, at det har været sådan længe; Tajming er en kælling. En ussel, hæslig kælling, som absolut hader mig. Og gang på gang morer sig med at skabe rod og ravage i mit lille liv.

Således også i dag.

Kæreste og jeg var taget i Ree Park, et yndet udflugtsmål for undertegnede, thi man kan se masser af vilde dyr og endda røre ved lemurerne. Når de kommer hen til én, forstås, for jeg går ikke ind for, at man skal mase sig ind på dyrene og røre ved dem, hvis de ikke selv vil. Nemlig.

Vejret var pragtfuldt med høj, flot sol, der varmede, og en fin brise, som kølede.

Vi startede med at tage på Land-Rover-safari (i en fin og dejlig 110" Defender!), selvom det i grunden er lidt kedeligt. Men Kæreste havde ikke været i parken før, og det kunne jo give ham sådan et fint billede af, hvad det hele er for noget.

På turen opdagede jeg så, at de har bygget en ny gangbro rundt i parken, så man kunne have set savannen derfra og sparet pengene til safarien. Men så alligevel, nu fik jeg jo chancen for at belære Kæreste om alle Defenderens fortræffeligheder.

Efter safarien ledte jeg Kæreste ned til bjørnene, hvor nogle bette, sorte unger tumlede rundt og legede og spiste gulerødder.

Vi fik set (og lugtet!) en vældig stor nordamerikansk bisonokse, der spiste et helt flute i en enkelt mundfuld og så umådeligt uintelligent, men stærk, ud. Vi så de voksne bjørne bade og svømme og småslås med ulve, og vi så stinkdyret tusse omkring i sin indhegning sammen med et lille gnaverdyr, som måske var et jordegern.

Og nu kommer Tajming ind i billedet.

Efter bjørnene valgte vi at gå på den nye gangbro, som safarimanden i Defenderen havde fortalt os om, fordi man så kunne komme godt rundt i parken. Og hvad sker der så?

Vi går og snakker og kysser og fjoller og griner, og ud af det blå udbryder Kæreste: "Ej! Det er da min mor!"

Eh hva!?

Midt i Ree Park på en onsdag middag!?

Og Kæreste har stadig ikke fortalt hende - eller andre i familien - om den superfantastisk dejlige sjællænderinde, som har stjålet hans hjerte og gjort ham til sin for altid!?

Kan du stave til akavet?

Ellers skal jeg gerne hjælpe. A-K-A-V-E-T.

Mor og Kæreste krammede, og mor gav mig hånd. Kæreste sagde kort, at jeg var mig, og det var så det. Vi talte med mor et kort øjeblik, men hun var i parken med vuggestuebørnene fra sit institutionsjob, så vi smuttede videre.

Mens vi døde af grin. Bare lidt. For det ér da usandsynligt. Og dumt. Og helt igennem en tovlig situation. Bare fordi Tajming har set sig gal på mig.

Nåmn, så fik jeg da hilst på svigermor. Jow jow.

Og vi mødte hende endda en gang til! Hvor vi alle havde sundet os og lagt krampelatteren lidt væk. Og hun sagde endda, at det var hyggeligt at møde mig. Simpelthen.

mandag den 14. juni 2010

Lang tid, ingen se

Bloggen har været lidt stille.

Det er ikke, fordi det har skortet på lysten til at skrive eller på guldrandede emner, som jeg har kunnet dele med jer.

Der har både været en sølvfisk i køkkenskuffen, rengøring med træls støvsuger, pakkepost med film og cd'er, indkøb af diverse gadgets plus (som altid) det løse.

Men sagen er, at jeg har været travlt optaget med eksamen.

For en uge siden brugte jeg fire timer på at suse ned på uni, opdage, at de ikke kan printe .odf-filer, suse i føtex, købe papir, suse hjem, opdage, at der ikke var usbkabel til min printer, gemme alle dokumenter som word-filer, suse på uni, printe og aflevere opgaver. Det var lettere stressfyldt.

Heldigvis kunne jeg nyde eftermiddagen sammen med Klidmoster, og dét var dejligt. Og tiltrængt. Frokost på Sharks, dalren rundt i byen, en kølig saftevand på Zürich, uh, herligt.

Dagen efter pakkede jeg mit habengut og tog i sommerhus, jeg havde svært brug for nogle dage off the grid, som man siger.

Jeg meldte ud på Facebook, at jeg tog offlinedage, så ingen ville bekymre sig (som de gør, når jeg ikke er online en hel dag, åbenbart), og så hoppede jeg ind i en fin, lille bil og suste til færgen og sidenhen til Sejerøbugten.

Og var jeg nu alene derovre?

Næh, såmænd. Jeg havde en herlig ungersvend/Dude-killer med mig, og nu er vi kærester. Det så dallar!

søndag den 6. juni 2010

Wow

Se lige, hvad jeg har givet mig selv.

I lyserød. Den er så fin. SÅ FIN!



Den sødeste Kran i verden har gjort mig opmærksom på, at jeg har undladt at fortællle jer, hvor I selv kan købe den wunderbare flaske. Sørvis kommer her: www.renflaske.dk

:)

tirsdag den 1. juni 2010

Sørvis

Som den trofaste læser vil vide, er jeg svært begejstret for hudplejeprodukter af mærket Derma.

Jeg har vældig sart - men velfortjenende! - hud, og Dermas produkter er uden parabener, parfume og alle de der nasty sager, som man ikke helt ved, hvad gør ved mennesker.

Og ja, om hundrede år tænker man sikkert "Whaaaaaaaaat, hun brugte Derma!? Som var fuld af blablabla og xxxx, som bare øøøøødelægger arveanlæggene (eller noget)." Men so be it, jeg kan jo kun bruge den viden, jeg har her og nu. Og dermed bruge Derma.

For nylig kom jeg således hjem fra føtex med Dermas dejlige dagcreme i indkøbsposen. Og efter mit bad smurte jeg, som sædvanlig, cremen ud i mit smukke ansigt.

Men hvad var nu det?!

Cremen lugtede underligt, lidt af gær og trylledej faktisk, og dét plejer den slet ikke. Og hvad værre var, det føltes som om der var slibekorn i den. Oh the horror.

Jeg tænkte, at det måske kunne skyldes...eh...et eller andet, jeg ikke ved noget om, så derfor gav jeg cremen en chance mere. Men ak og ve. Samme dårlige lugt og samme grove slibning af huden.

Pinsemandag skrev jeg derfor en mail til Derma, så de vidste, at de måske skulle undersøge en samling cremer med den og den stempling.

Allerede tirsdag kl. 10 havde jeg fået en mail tilbage fra en Lisbeth, som fortalte, at de faktisk var opmærksomme på problemet, og som lovede at sende mig en ny creme, hvis jeg lige skrev min adresse til hende.

Det gjorde jeg da, og jeg sagde også pænt tak for god - og hurtig! - service.

Dagen efter kunne jeg smøre dejligt blød og u-peelende creme i mit smukke ansigt, frisk fra en ny bøtte, ankommet i postens boblekuvert. Og ikke nok med det. Den flinke Dermadame havde smidt en moisturizing bodylotion med i kuverten også.

Stor tak til Lisbeth og hermed endnu en anbefaling af Derma. I låvs.