Ved I hvad?

Min far er dødssyg.
Jeg har fået mavekatar igen.
Jeg døjer med alt for hyppige hovedpiner endnu en gang.
Jeg er lige straks færdig i praktik og har stort set ikke noget at lave på kontoret.

Men ved I hvad?

Jeg er lykkelig.

Så fuldkommen rundt på gulvet, tovligt, enormt, fantastisk meget, fuldstændig lykkelig.

Der er ret mange ting i mit liv, der kunne være virkelig meget bedre, men det kan jeg ikke tage på mig lige nu, og det er under alle omstændigheder ikke noget, jeg som sådan kan gøre noget ved.

Jeg har lykken.

Og plat og simpel som verden jo er, så er lykken at være kæreste med netop Kæreste. Han er sgu bare så sindssvagt, utroligt dejlig, og hver time jeg er væk fra ham, er en time, hvor jeg har ondt i hjertet af savn. Og hver time med ham er til gengæld en time fuld af dejlig lyksalighed.


....og skænderier, dårlig stemning og hvem skal nu tage opvasken, men alle de ting forsvinder bare, når jeg ser på ham, oversvømmes af blødhed i hjerte og sjæl og véd, at han er The One.

Ih altså!

Så ved I dét.

Status

Engang var det 1. december, og jeg kom med en opskrift.

Så tænkte jeg, at det da var ALLE tiders bedste idé i hele verden, hvis jeg nu bloggede hver dag frem til jul!

Men så blev det den 8., og det eneste jeg var kommet på, var en skide elfyourself-video.

Life happened.

Praktik tog masser af min tid. Tekstarbejde på reklamebureau er sjovt og spændende. Og så krævende, at jeg pludselig sov så utroligt meget, at der næsten ikke var tid til andet.

Og så blev jeg syg.

Og så var det jul. Med masser af sne, familie og rejsetid frem og tilbage.

Og så var det nytår. Med fuldskab, netstrømper, kort kjole og godt humør.

Og midt imens det hele foregik, var min far så umådeligt syg, at han kaldte sine døtre hjem, fortalte os, at det vigtigste i verden er kærlighed og aldrig at gå sur i seng. Og så græd vi alle sammen og tænkte, at nu var det slut.

Men så fik han det faktisk bedre. Pludselig kunne han trække vejret uden iltmaskinen og atter gå i bad uden assistance. Fabelhaft.

Grundlæggende er han stadig lige syg, men nu har han det bare lidt bedre. Sådan nu og her-bedre. Og det glæder vi os utroligt meget over. Vi svælger faktisk lidt i det.

For vi véd godt, at der kommer flere infektioner, som vil tage luften fra ham. Og i sidste ende livet. Og vi har affundet os med det. Accepteret, at vi må tude og skrige, men ikke kan gøre jack shit ved det. Så vi nyder, at han bare lige har det ok og måske snart kan spise lidt mad igen. Jæs.

Livet fortsætter jo. Jeg blev syg igen, er forkølet og udmattet for evigt. Men livet fortsætter, og jeg fortsætter jo med.

So there.

Godt nytår til alle. Jeg håber så inderligt, at I forstår og formår at nyde det. Det ér priceless.

Have a good one!