Montage

Når man ser film og fjernsyn, kan man godt regne med, at alt det, som er svært for vor kære protagonist (jojo, det er skam et fint ord for 'hovedperson') går hurtigt over.

Eller måske ikke direkte hurtigt, men i hvert fald let og lidt legende.
Montage er kodeordet!

Montager er de der dele af film, hvor en masse ting foregår, nogenlunde på samme tid, mens der kører musik henover, så man ikke kan høre, at protagonisten (den er altså god nok) brokker sig, tuder, piver, og er elendig over alt det svære. Generelt ser de heller aldrig plagede ud i montagen. De læser deres franske grammatik, de køøøøøører rundt i bilen for at få tjek på det, de vejer for og imod, laver lister, går ture, påvirkes, bedømmer, grubler og finder ud.

Når montagen slutter, er det svære også slut. Vor helt har lært sig nok til eksamen, har taget den store beslutning, har afklaret sine følelser, har fået tjek på sig selv, prioriteter og ikke mindst life itself.

Og selvfølgelig går det hele. Alt ubehaget og det fæle bliver erstattet af et eller andet nyt, som er glad og lykkeligt og til fuld tilfredshed.

Ude i virkeligheden er der ikke noget soundtrack. Der er ingen montager, hvor man på tre-fem minutter ser os lære alt det vigtige, som får livet på rette spor. Der er kun tid, trængsler og tårer.

Ude i virkeligheden koster det noget at blive klogere, at lære noget, at komme videre.

Ude i virkeligheden er det meget nemt at ønske, man var i en film.