onsdag den 16. juni 2010

Min værste ven Tajming

Tajming og jeg går lang vej tilbage.

Egentlig er det først de seneste år, jeg har indset det, men jeg kan se, at det har været sådan længe; Tajming er en kælling. En ussel, hæslig kælling, som absolut hader mig. Og gang på gang morer sig med at skabe rod og ravage i mit lille liv.

Således også i dag.

Kæreste og jeg var taget i Ree Park, et yndet udflugtsmål for undertegnede, thi man kan se masser af vilde dyr og endda røre ved lemurerne. Når de kommer hen til én, forstås, for jeg går ikke ind for, at man skal mase sig ind på dyrene og røre ved dem, hvis de ikke selv vil. Nemlig.

Vejret var pragtfuldt med høj, flot sol, der varmede, og en fin brise, som kølede.

Vi startede med at tage på Land-Rover-safari (i en fin og dejlig 110" Defender!), selvom det i grunden er lidt kedeligt. Men Kæreste havde ikke været i parken før, og det kunne jo give ham sådan et fint billede af, hvad det hele er for noget.

På turen opdagede jeg så, at de har bygget en ny gangbro rundt i parken, så man kunne have set savannen derfra og sparet pengene til safarien. Men så alligevel, nu fik jeg jo chancen for at belære Kæreste om alle Defenderens fortræffeligheder.

Efter safarien ledte jeg Kæreste ned til bjørnene, hvor nogle bette, sorte unger tumlede rundt og legede og spiste gulerødder.

Vi fik set (og lugtet!) en vældig stor nordamerikansk bisonokse, der spiste et helt flute i en enkelt mundfuld og så umådeligt uintelligent, men stærk, ud. Vi så de voksne bjørne bade og svømme og småslås med ulve, og vi så stinkdyret tusse omkring i sin indhegning sammen med et lille gnaverdyr, som måske var et jordegern.

Og nu kommer Tajming ind i billedet.

Efter bjørnene valgte vi at gå på den nye gangbro, som safarimanden i Defenderen havde fortalt os om, fordi man så kunne komme godt rundt i parken. Og hvad sker der så?

Vi går og snakker og kysser og fjoller og griner, og ud af det blå udbryder Kæreste: "Ej! Det er da min mor!"

Eh hva!?

Midt i Ree Park på en onsdag middag!?

Og Kæreste har stadig ikke fortalt hende - eller andre i familien - om den superfantastisk dejlige sjællænderinde, som har stjålet hans hjerte og gjort ham til sin for altid!?

Kan du stave til akavet?

Ellers skal jeg gerne hjælpe. A-K-A-V-E-T.

Mor og Kæreste krammede, og mor gav mig hånd. Kæreste sagde kort, at jeg var mig, og det var så det. Vi talte med mor et kort øjeblik, men hun var i parken med vuggestuebørnene fra sit institutionsjob, så vi smuttede videre.

Mens vi døde af grin. Bare lidt. For det ér da usandsynligt. Og dumt. Og helt igennem en tovlig situation. Bare fordi Tajming har set sig gal på mig.

Nåmn, så fik jeg da hilst på svigermor. Jow jow.

Og vi mødte hende endda en gang til! Hvor vi alle havde sundet os og lagt krampelatteren lidt væk. Og hun sagde endda, at det var hyggeligt at møde mig. Simpelthen.

7 kommentarer:

  1. Næhh, fint nyt design!
    Så hun farlig ud (det gør vuggestuepædagoger på 50+ jo som regel)???
    Knus

    SvarSlet
  2. En pink Ibs og det var garanteret også den farve du havde i ansigtet ved syneet af svigermor. :)

    SvarSlet
  3. Tror faktisk det er en rigtig fin måde at møde svigermor på :o)

    SvarSlet
  4. Hun så ganske rar ud. Og jeg var ikke pink i fjæsi, det blir jeg yderst sjældent. Og ja, det var vist faktisk en ok fin måde at møde svigermor på. Når alt kommer til alt.

    SvarSlet
  5. Oh my, temmelig akavet - men hu er det første svære møde overstået. Og tænk, mon ikke hun blev glad over at se sin knejt i en dyrepark sammen med sin kæreste? Det ville jeg blive. Og så må jeg jo atter hoste op med en guldstjerne :-D

    SvarSlet
  6. Woop - så er han sgu oppe på en hel håndfuld! Jo, jeg tror da også, hun blev glad. Det må være rart nok at se mig, når hun nu godt kan regne ud, at grunden til at sønnike aldrig kigger forbi mere, er, at han har fået en skøge i Århus. Nu ved vi begge, hvad vi kan forvente, første gang jeg skal slæbes med hjem til dem alle!

    SvarSlet
  7. Godt grin der. Havde omtrent den samme oplevelse omkring nytårsaften. Jeg havde slæbt min nye kæreste med i primitivt sommerhus for at vi alene kunne fejre nytår. Da vi kom derop var alle vandrør tilsyneladende frosset til. Der var minus 15 grader både udenfor og indenfor. Vi skulle være der i 4 dage, og nu altså uden vand. Efter to dage uden bad fik hun menstruation, og vi besluttede at køre til den lokale svømmehal, så man i det mindste kunne være nyvasket nytårsaften. Den var imidlertid lukket pga. tekniske vanskeligheder?!?! Jeg nævnte muligheden for at vi kunne køre ind til min mor og få et bad!
    Jeg kunne godt se at hun var splittet mellem trangen til et bad og frygten for at møde svigermor med to dage skidt og kulde på og i kroppen. Trangen vandt, vi tog afsted, og min mor arrangerede det store frokostbord og ville da gerne lige have vi satte os og spiste INDEN badet! TAJMING MAMA TAJMING! Nok ikke lige sådan hun havde forestillet sig at møde min mor! Nå, men det endte faktisk godt, og idag tænker vi tilbage på den bedste nytårsaften EVER!

    SvarSlet