Jeg huskede virkelig meget at sætte pris på det gode vejr, vi havde i næsten hele april.
Jeg var ude i det, jeg elskede det, og jeg fortalte alle, hvor heldige vi var, fordi vi jo godt véd, at april kan byde på pludselige snestorme eller det, der er værre. Jeg nød solen og varmen i fulde drag. FULDE DRAG!
Men ærligt talt. Hvis takken er, at I så bare vender på en tallerken og tager det hele fra os igen, så havde jeg sgu ikke investeret så meget energi i at være glad og oppe over det vejr.
Nu sidder jeg her med knæstrømper, skisokker, joggingbukser, undertrøje (nede i buksen, som vor mor lærte os!), langærmet bluse, uldtrøje og løst hår (for det ér altså koldere, når det er oppe!).
Og jeg røvhamrende fryser.
Så næste gang det bliver dejligt vejr med sol, tør luft og mere end 15 grader, skal I nok ikke lige regne med, at jeg siger praise the weather lord, for jeg véd godt, hvilken omgang narresommer I er.
Hilsen Ibs. Den lille forfrosne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar