Jamen sikke dog!

I dag er det solskin. Og det er dejligt. Og jeg får besøg. Og det er også dejligt. Og jeg skal ud senere. Og det er også enormt dejligt. For det er så dejlige mennesker, jeg skal se. Kagedåser hele bundtet. I love it.

Hvad jeg ikke love'er så meget er, at det med lejligheden faldt igennem. Har set den og vidste med det samme, at hvis jeg havde set den, før jeg havde svaret, havde svaret været nej. Og jeg er et sted i livet (uh, mimre!), hvor jeg ikke gider flytte til det første det bedste og så flytte igen efter tre-fem måneder. Jeg vil gerne have et godt og ordentligt sted, hvor jeg kan se mig selv være i lang tid. Og være glad. Og ingen ef delene kunne ske i lige dén lejlighed.

Så nu bliver jeg her lidt endnu, men det er også ok. Jeg er fuld af fortrøstning, optimisme, glæde og troen på, at alting sagtens skal blive a-ok. Og endda sikkert ganske snart.

I believe.

Og derfor får I lige en darjlig sang med et af gårsdagens bands, Muse. Nummeret er indspillet af snart sagt gud og hver mand (eller kvinde, selvom Nina Simone kan lyde lidt mandig), men det er altid Muses udgave, der får mig helt ud over rampen og indgyder nydelse af livet og verden i mig.

Enjoy!