Pyha.
Når man er sådan en, som tror, man har skræmt nogen væk, fordi man var fuld, skuffet og frustreret på én og samme tid, hvilket udmøntede sig i en hel del sms'er om savn og trælshed på en fredag aften, så er det bare så topdollar lige i lommen, når man får en sms nede fra det der ferieland af nogen, som er ude at se på delfiner og så lige tænker på at skrive hej og går det godt til en hystade her langt mod nord.
Årh, dejlighed, lige dér!
onsdag den 31. marts 2010
søndag den 28. marts 2010
Søndag med spørgsmål
- Hvorfor er jeg så skidehamrende eddikesur i dag? Og hvorfor går det ikke over?
- Skal jeg skrive til ham underviseren, at jeg har blå mærker på armen, som passer med hans fingre og at jeg godt kan lide det?
- Hvorfor blir det nu overskyet og regnvejr, når jeg netop har slukket for varmen?
- Hvordan laver man lige damage control, når den, det handler om, er taget til Gran Canaria? Og hvordan undgår man i øvrigt panikken over, at han er med kæresten dernede?
- Skal jeg skrive til ham underviseren bare i det hele taget, så han ikke føler, at jeg bare kom, knaldede og så gik, da jeg ligesom var færdig?
- Ér det mon ham den unge, der skrev fra et ukendt nummer i fredags og klagede over, at jeg var gået? Vil han noget igen? Var det bare fordi der ikke var andet? Og hvorfor er han i det hele taget så skidehamrende vigtigt for mig?
- Hvorfor er det egentlig mørkt, når kl. kun er kvart i 15?
- Hvorfor skal tingene være så svære og indviklede? Eller - hvorfor får jeg altid gjort tingene så irriterende svære og indviklede?
- Og hvorfor hader timing mig?
- Hvornår forbarmer de højere magter sig og sørger for, at jeg får et godt sted at bo, som jeg faktisk har råd til?
- Og hvad så nu med den fredagsbar efter påske, hvor der måske er hele tre unge mennesker (plus en underviser, der altid ligger lige for som plan b), som er ganske herlige!?
- Skal jeg skrive til ham underviseren, at jeg har blå mærker på armen, som passer med hans fingre og at jeg godt kan lide det?
- Hvorfor blir det nu overskyet og regnvejr, når jeg netop har slukket for varmen?
- Hvordan laver man lige damage control, når den, det handler om, er taget til Gran Canaria? Og hvordan undgår man i øvrigt panikken over, at han er med kæresten dernede?
- Skal jeg skrive til ham underviseren bare i det hele taget, så han ikke føler, at jeg bare kom, knaldede og så gik, da jeg ligesom var færdig?
- Ér det mon ham den unge, der skrev fra et ukendt nummer i fredags og klagede over, at jeg var gået? Vil han noget igen? Var det bare fordi der ikke var andet? Og hvorfor er han i det hele taget så skidehamrende vigtigt for mig?
- Hvorfor er det egentlig mørkt, når kl. kun er kvart i 15?
- Hvorfor skal tingene være så svære og indviklede? Eller - hvorfor får jeg altid gjort tingene så irriterende svære og indviklede?
- Og hvorfor hader timing mig?
- Hvornår forbarmer de højere magter sig og sørger for, at jeg får et godt sted at bo, som jeg faktisk har råd til?
- Og hvad så nu med den fredagsbar efter påske, hvor der måske er hele tre unge mennesker (plus en underviser, der altid ligger lige for som plan b), som er ganske herlige!?
onsdag den 24. marts 2010
Prinsessekællingen
Jeg har mødt en rigtig irriterende kælling.
Jeg burde nok faktisk have mødt hende for længe siden, men noget siger mig, at jeg hidtil har gået med enorme skyklapper og denial sat ind på rygmarven og derfor har undgået hende.
Men hun har næsten stensikkert været lige dér i periferien hele tiden. Og i går fik jeg så øje på hende.
Dumme kælling af en hoven, intrigant og dumt krævende prinsesse! Hun bor inden i mig, og det er noget værre noget.
Hun åbnede munden i går og råbte med høj og klar røst: "Neeeeeeeeeej, nejnejnej - du skal ikke ringe eller skrive til ham! Det er HAM! Det er HANS tur til at ringe og skrive. Hans tur til at sige, du er dejlig, hans tur til at være den, der har brug for, HANS TUR!"
Jeg studsede lidt over det. For vi ér da vel det der 'voksne mennesker' ikke? Vi regner da ikke gang for gang og øje for øje, gør vi? Vi siger da bare, hvordan vi har det, så andre kan tage stilling og handle derefter, ikå? Men nej, hun gav sig ikke. Jeg måtte sgu virkelig strenge mig an, og først da jeg vedgik, at det var mig der skrev sidst, gav hun sig.
Men dét er jo løgn.
Eller ok, det er ikke løgn som sådan. Men det var lige, da han var kørt og jeg opdagede, at han havde glemt overtøjet her. Da skrev jeg til ham. Men ellers er det nu ham, der har været mest fremme med "Kan vi ikke ses allerede nu i stedet for i morgen?" og "Men jeg skal da stadig komme i morgen, selvom jeg er her nu, ikke?"
Og hvad er det i det hele taget for noget, at der inden i (kloge, fornuftige, velovervejede) mig findes et fruentimmer, som insisterer på, at hun skal være den passive, den tilbedte, og han skal være den aktive og tilbedende!?
Det sømmer sig ikke. Det gør det bare ikke. Og det er slet ikke i tråd med mine øvrige holdninger til kønsroller og opførsle.
Fra nu af sørger jeg for at være endnu mere opmærksom, så jeg opdager det, når hun råber op. Så jeg véd, jeg kan lytte på hende, tænke mit og gøre noget andet. Som jeg i grunden synes er smartere.
Så nu skriver jeg sgu til ham, at jeg godt gad, han var her. Basta.
Jeg burde nok faktisk have mødt hende for længe siden, men noget siger mig, at jeg hidtil har gået med enorme skyklapper og denial sat ind på rygmarven og derfor har undgået hende.
Men hun har næsten stensikkert været lige dér i periferien hele tiden. Og i går fik jeg så øje på hende.
Dumme kælling af en hoven, intrigant og dumt krævende prinsesse! Hun bor inden i mig, og det er noget værre noget.
Hun åbnede munden i går og råbte med høj og klar røst: "Neeeeeeeeeej, nejnejnej - du skal ikke ringe eller skrive til ham! Det er HAM! Det er HANS tur til at ringe og skrive. Hans tur til at sige, du er dejlig, hans tur til at være den, der har brug for, HANS TUR!"
Jeg studsede lidt over det. For vi ér da vel det der 'voksne mennesker' ikke? Vi regner da ikke gang for gang og øje for øje, gør vi? Vi siger da bare, hvordan vi har det, så andre kan tage stilling og handle derefter, ikå? Men nej, hun gav sig ikke. Jeg måtte sgu virkelig strenge mig an, og først da jeg vedgik, at det var mig der skrev sidst, gav hun sig.
Men dét er jo løgn.
Eller ok, det er ikke løgn som sådan. Men det var lige, da han var kørt og jeg opdagede, at han havde glemt overtøjet her. Da skrev jeg til ham. Men ellers er det nu ham, der har været mest fremme med "Kan vi ikke ses allerede nu i stedet for i morgen?" og "Men jeg skal da stadig komme i morgen, selvom jeg er her nu, ikke?"
Og hvad er det i det hele taget for noget, at der inden i (kloge, fornuftige, velovervejede) mig findes et fruentimmer, som insisterer på, at hun skal være den passive, den tilbedte, og han skal være den aktive og tilbedende!?
Det sømmer sig ikke. Det gør det bare ikke. Og det er slet ikke i tråd med mine øvrige holdninger til kønsroller og opførsle.
Fra nu af sørger jeg for at være endnu mere opmærksom, så jeg opdager det, når hun råber op. Så jeg véd, jeg kan lytte på hende, tænke mit og gøre noget andet. Som jeg i grunden synes er smartere.
Så nu skriver jeg sgu til ham, at jeg godt gad, han var her. Basta.
mandag den 22. marts 2010
Ivrige Ib
I dag er en dejlig dag.
Ikke kun fordi jeg har tilbragt en stor del af den i armene på ham der, som jo altså har en kæreste. Og nu har glemt sin jakke og et tørklæde her, så jeg obsesser en del og ofte går ud for lige at lugte til det. Jo jo, jeg ér skam 17 år et sted derinde!
Ikke blot fordi, vejret har været så fint, at mine lagner har hængt til tørre på altanen og nu dufter af frisk luft, og at jeg gik i fakta uden tørklæde og med små sko og glad kunne konstatere, at sutterne er tilbage i deres læskur (så ér det sgu forår!).
Heller ikke fordi, min BFF i dag skrev, at jeg i morgen kan komme forbi ham og låne den vigtige bog, jeg skal bruge til mit oplæg på torsdag.
Faktisk slet ikke engang fordi, det er Malene fra folkeskolenklassens fødselsdag (ja, jeg er lidt talautist).
Nej, allermest er det fordi, og sidder I ned børn? For det skal I, jeg har tænkt mig at råbe, hoppe, danse og skrige, som jeg har gjort det meste af dagen.
Det, som har gjort i dag til den bedste dag i verden (sådan næsten da) er ganske enkelt, at Roskilde Festival har hørt mine bønner (eller guderne, måske...oh well, en eller anden i hvert fald) og har booket verdens bedste band (lige nu altså) til sommer.
Gorillaz spiller simpelthen på Roskilde Festival.
Så nu er det ganske vist. Om jeg skal skure gulve og trapper, bippe varer ind i fakta på Frygtens Torv eller få en flise - jeg skal af sted til Roskilde Festival! Og jeg glæder mig. Så meget, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Nu mangler det bare, at de planlægger koncerten, så den clasher med noget af det andet, jeg pinedød vil høre. Men jeg har besluttet mig.
Gorillaz går forud for Florence and the machine.
Gorillaz går forud for Muse.
Gorillaz går endda forud for nephew!
Jeg skal se Gorillaz.
Og jeg fåking elsker det!
Ikke kun fordi jeg har tilbragt en stor del af den i armene på ham der, som jo altså har en kæreste. Og nu har glemt sin jakke og et tørklæde her, så jeg obsesser en del og ofte går ud for lige at lugte til det. Jo jo, jeg ér skam 17 år et sted derinde!
Ikke blot fordi, vejret har været så fint, at mine lagner har hængt til tørre på altanen og nu dufter af frisk luft, og at jeg gik i fakta uden tørklæde og med små sko og glad kunne konstatere, at sutterne er tilbage i deres læskur (så ér det sgu forår!).
Heller ikke fordi, min BFF i dag skrev, at jeg i morgen kan komme forbi ham og låne den vigtige bog, jeg skal bruge til mit oplæg på torsdag.
Faktisk slet ikke engang fordi, det er Malene fra folkeskolenklassens fødselsdag (ja, jeg er lidt talautist).
Nej, allermest er det fordi, og sidder I ned børn? For det skal I, jeg har tænkt mig at råbe, hoppe, danse og skrige, som jeg har gjort det meste af dagen.
Det, som har gjort i dag til den bedste dag i verden (sådan næsten da) er ganske enkelt, at Roskilde Festival har hørt mine bønner (eller guderne, måske...oh well, en eller anden i hvert fald) og har booket verdens bedste band (lige nu altså) til sommer.
Gorillaz spiller simpelthen på Roskilde Festival.
Så nu er det ganske vist. Om jeg skal skure gulve og trapper, bippe varer ind i fakta på Frygtens Torv eller få en flise - jeg skal af sted til Roskilde Festival! Og jeg glæder mig. Så meget, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Nu mangler det bare, at de planlægger koncerten, så den clasher med noget af det andet, jeg pinedød vil høre. Men jeg har besluttet mig.
Gorillaz går forud for Florence and the machine.
Gorillaz går forud for Muse.
Gorillaz går endda forud for nephew!
Jeg skal se Gorillaz.
Og jeg fåking elsker det!
R.I.P. alle sammen
Min dyrepark er lukket.
Tilsyneladende.
Jeg har i hvert fald ikke set liv i badeværelset i snart to uger.
Og ja, det er faktisk lidt trist.
Godt nok var Dude klam, og Fat Charlie var en, man fuld af panik skulle holde øje med, når man sad der på dasset, men nu er der slet ingen at tale til, når jeg er derude.
Andet end mit spejlbillede, naturligvis, men det er sgu så kækt og fuld af snappy comebacks, at jeg faktisk ikke gider.
Nogen, der ved, hvordan man starter en Ant Farm?
Tilsyneladende.
Jeg har i hvert fald ikke set liv i badeværelset i snart to uger.
Og ja, det er faktisk lidt trist.
Godt nok var Dude klam, og Fat Charlie var en, man fuld af panik skulle holde øje med, når man sad der på dasset, men nu er der slet ingen at tale til, når jeg er derude.
Andet end mit spejlbillede, naturligvis, men det er sgu så kækt og fuld af snappy comebacks, at jeg faktisk ikke gider.
Nogen, der ved, hvordan man starter en Ant Farm?
onsdag den 10. marts 2010
Dyreparken udvider
Jow jow.
Ikke alene har Dude stukket sit grimme, skællede insekthoved frem et par gange (dog ikke i denne uge!), siden jeg nævnte ham her første gang - jeg har nu fået endnu en beboer i badeværelset.
I morges, da jeg var på vej ud af døren, skulle jeg lige vaske hænder, og hvad ser jeg på badeværelset - midt imellem vaskens porcelæn og gulvets klinke?
En edderkop.
En af de tynde, gråbrune, underligt aflangskroppede væsner, som bare sad dér og glor på mig. Strengt taget har den jo ret små øjne, og jeg havde for travlt til at nærstudere, så jeg véd jo ikke, om den gloede. Men det føltes sådan.
Vel hjemme igen har jeg sagt til den, at den for så vidt gerne må bo under vasken. Men hvis den rører mig eller på anden vis kommer 'tæt på' (vi ved endnu ikke helt, hvor grænsen for hysterisk flip med hvinen og gråd går), SÅ dør den.
Jeg har netop læst Anansi Boys, og derfor falder det mig svært bare at slå kræet ihjel, fordi den findes. Ærligt talt, den kan jo ikke gøre for, at den er en edderkop. Så nu lever den bare der indtil videre.
Og jeg har besluttet mig for at kalde den Fat Charlie. Selvom den slet ikke er fed. Men det var Fat Charlie jo sådan set heller ikke.
Live and let live. Så længe, du ikke rører mig!
Ikke alene har Dude stukket sit grimme, skællede insekthoved frem et par gange (dog ikke i denne uge!), siden jeg nævnte ham her første gang - jeg har nu fået endnu en beboer i badeværelset.
I morges, da jeg var på vej ud af døren, skulle jeg lige vaske hænder, og hvad ser jeg på badeværelset - midt imellem vaskens porcelæn og gulvets klinke?
En edderkop.
En af de tynde, gråbrune, underligt aflangskroppede væsner, som bare sad dér og glor på mig. Strengt taget har den jo ret små øjne, og jeg havde for travlt til at nærstudere, så jeg véd jo ikke, om den gloede. Men det føltes sådan.
Vel hjemme igen har jeg sagt til den, at den for så vidt gerne må bo under vasken. Men hvis den rører mig eller på anden vis kommer 'tæt på' (vi ved endnu ikke helt, hvor grænsen for hysterisk flip med hvinen og gråd går), SÅ dør den.
Jeg har netop læst Anansi Boys, og derfor falder det mig svært bare at slå kræet ihjel, fordi den findes. Ærligt talt, den kan jo ikke gøre for, at den er en edderkop. Så nu lever den bare der indtil videre.
Og jeg har besluttet mig for at kalde den Fat Charlie. Selvom den slet ikke er fed. Men det var Fat Charlie jo sådan set heller ikke.
Live and let live. Så længe, du ikke rører mig!
torsdag den 4. marts 2010
Timing
Dårlig timing er, når man har inviteret nogle af eksens skråstreg fælles venner i fredagsbar.
Og først kommer i tanke om dét, når man også har fået ja-tak-til-bar fra ham der, som man egentlig godt gad se lidt mere til, selvom man jo overhovedet ikke vil have en kæreste igen allerede - og selvom han faktisk allerede har én.
Det skal nok blive en festlig fredag.
...måske er det meget godt, jeg er småsløj, så jeg kan undskylde mig med helbredet og smutte hjem, hvis den dårlige timing udvikler sig til decideret dårlig stemning...
Og først kommer i tanke om dét, når man også har fået ja-tak-til-bar fra ham der, som man egentlig godt gad se lidt mere til, selvom man jo overhovedet ikke vil have en kæreste igen allerede - og selvom han faktisk allerede har én.
Det skal nok blive en festlig fredag.
...måske er det meget godt, jeg er småsløj, så jeg kan undskylde mig med helbredet og smutte hjem, hvis den dårlige timing udvikler sig til decideret dårlig stemning...
tirsdag den 2. marts 2010
At dele det bedste
Ovre i virkeligheden har jeg for tiden travlt med at høre på Gorillaz og Florence And The Machine. Sådan cirka hele min vågne tid.
Men det betyder jo ikke, at I skal vansmægte derude foran skærmen!
Derfor har jeg gravet en vaskeægte guldklump op fra fortiden og deler den nu med jer. Det er også min ringetone, så hvis I hører den ude i byen, må I gerne komme og spørge, om jeg er mig.
Enjoy - porrepigepolka for the WIN!
http://www.hersenscheet.com/loituma.php
Men det betyder jo ikke, at I skal vansmægte derude foran skærmen!
Derfor har jeg gravet en vaskeægte guldklump op fra fortiden og deler den nu med jer. Det er også min ringetone, så hvis I hører den ude i byen, må I gerne komme og spørge, om jeg er mig.
Enjoy - porrepigepolka for the WIN!
http://www.hersenscheet.com/loituma.php
Abonner på:
Opslag (Atom)