Prinsessekællingen

Jeg har mødt en rigtig irriterende kælling.

Jeg burde nok faktisk have mødt hende for længe siden, men noget siger mig, at jeg hidtil har gået med enorme skyklapper og denial sat ind på rygmarven og derfor har undgået hende.

Men hun har næsten stensikkert været lige dér i periferien hele tiden. Og i går fik jeg så øje på hende.

Dumme kælling af en hoven, intrigant og dumt krævende prinsesse! Hun bor inden i mig, og det er noget værre noget.

Hun åbnede munden i går og råbte med høj og klar røst: "Neeeeeeeeeej, nejnejnej - du skal ikke ringe eller skrive til ham! Det er HAM! Det er HANS tur til at ringe og skrive. Hans tur til at sige, du er dejlig, hans tur til at være den, der har brug for, HANS TUR!"

Jeg studsede lidt over det. For vi ér da vel det der 'voksne mennesker' ikke? Vi regner da ikke gang for gang og øje for øje, gør vi? Vi siger da bare, hvordan vi har det, så andre kan tage stilling og handle derefter, ikå? Men nej, hun gav sig ikke. Jeg måtte sgu virkelig strenge mig an, og først da jeg vedgik, at det var mig der skrev sidst, gav hun sig.

Men dét er jo løgn.

Eller ok, det er ikke løgn som sådan. Men det var lige, da han var kørt og jeg opdagede, at han havde glemt overtøjet her. Da skrev jeg til ham. Men ellers er det nu ham, der har været mest fremme med "Kan vi ikke ses allerede nu i stedet for i morgen?" og "Men jeg skal da stadig komme i morgen, selvom jeg er her nu, ikke?"

Og hvad er det i det hele taget for noget, at der inden i (kloge, fornuftige, velovervejede) mig findes et fruentimmer, som insisterer på, at hun skal være den passive, den tilbedte, og han skal være den aktive og tilbedende!?

Det sømmer sig ikke. Det gør det bare ikke. Og det er slet ikke i tråd med mine øvrige holdninger til kønsroller og opførsle.

Fra nu af sørger jeg for at være endnu mere opmærksom, så jeg opdager det, når hun råber op. Så jeg véd, jeg kan lytte på hende, tænke mit og gøre noget andet. Som jeg i grunden synes er smartere.

Så nu skriver jeg sgu til ham, at jeg godt gad, han var her. Basta.