I dag er det netop fem år siden, jeg pakkede alt mit grej, læssede det ind i farbrors kassevogn og flyttede det hele - og mig selv - til Århus.
Det var en ret stor ting for mig, der ellers var lidt af en hjemmefødning.
Og da jeg nu igen står på kanten af at flytte rødder, sjæl og habengut til en ny - og relativt ukendt - landsdel, så kan jeg jo passende fejre dagen med en slags status over, hvad der er sket i løbet af de fem år.
- min far fik leukæmi og blev rask igen
- det fik desværre mig ud i en hidsig depression, med selvskade og spiseforstyrrelse
- jeg har været et semester i Sankt Petersborg, hvor jeg lærte, at jeg godt kan selv, og fik en fantastisk veninde
- jeg har fået antidepressiv medicin, som fik mig hevet ud af min stilstand og i gang med det der livet
- jeg slog op med en kæreste, som ikke var god for mig
- jeg rendte omkring og var 17års-agtig med druk, hor og fester
- jeg fandt en sød og rar kæreste
- som jeg slog op med efter halvandet år, fordi det alliwl ik lige helt var sagen
- jeg flyttede til ghettoen og lærte blandt andet at afrikanske bryllupper er noget mere farverige og konfettiramte end danske
- jeg var til tandlægen en enkelt gang (og måtte tilbage to gange mere fordi der var noget rodbehandling)
- jeg har mødt Kagedåserne, som forsøder mit liv på mere end én facon
- jeg har mødt Blæs. Den dejligste mand i verden.
- jeg er blevet bachelor i russisk og retorik, noget jeg faktisk troede, jeg aldrig ville opnå
- jeg er blevet moster endnu en gang.
- jeg er blevet tante og fadder til venindens søde datter
- jeg har fået en vaskemaskine, og opdaget hvor meget nemmere livet er, når man har sådan en
- jeg har på en eller anden måde anskaffet mig tre spiseborde, men kun to stole
- jeg har skiftet adresse fem gange, de første tre skift inden for de samme 500 meter
- jeg har fået masser af venner og bekendte
- blablablablaaaahhh
Alt i alt er der sket rigtig meget, og jeg har haft det fantastisk her i Smilets By. Men jeg glæder mig nu alligevel til at tage fat på det sønderjyske!
Og det sønderjyske glæder sig til at tage fat på dig!
SvarSletDet lyder som 5 meget begivenheds-mættede år! Du har fortjent hele pakken, sammen med ham der "Blæs"!!!
SvarSletAlt godt :o)
nogle rimeligt heftige 5 år, egentligt!
SvarSletJeg håber at der sker masser mange af dejlige ting i det der Sønderjylland - og du slipper ikke for os, nixen bixen!
Ja, det har da faktisk været nogle lidt vilde fem år. Men zikke marjet jeg oz har læææært, alzer!
SvarSletPnillen - Godt, vil helst ik slippe!