mandag den 30. november 2009

Nogle gange, ikå!

...så er tingene bare FOR irriterende!

Dagens egentlige emne kommer lige om lidt.
Men først skal jeg lige fortælle jer alle, hvordan jeg i formiddags tog en tidligere bus til uni, fordi jeg har bøger fra biblo, som har overskredet afleveringsdatoen, og et par af dem er endda skrevet op til andre lånere. Så af sted med mig for at komme dårlig samvittighed og eventuelle bøder til livs.

Da jeg i ægte god tid nåede uni, opdagede jeg, at posen med bøger lå hjemme ved skrivebordet. Så vidste jeg bare inde i hjertet, at det var mandag.


Men nu - til dagens egentlige historie. Mindst lige så belastende!


Efter dagens lange undervisning tog jeg ned i byen, fordi jeg skulle købe nogle Derma-produkter til min sarte - men velfortjenende! - hud.

Egentlig bruger jeg jo ellers Origins, men der er kommet skår i min store kærlighed til dem, da jeg har opdaget, at de faktisk propper megaallerhelvedesallergifremkaldende stoffer i deres ting og sager. Så nu skal jeg trappe ud.

Jeg hoppede af bussen på banegårdspladsen og fes ind i Matas i Bruuns.

Skulle jo nemlig også lige have nogle andre ting, når jeg nu var på de kanter. En blush og den slags. Og en Rosebud-salve, bare fordi. (Uh, love!)

Brugte lidt for lang tid (og mange penge) i Matas, men kom da langt om længe ind i Kvickly.

Bare for at opdage, at de slet ikke fører Derma-serien mere.
Eller måske faktisk aldrig har gjort det.
Øjh, hvor belastende, når jeg jo stod der fem minutter i alle butikker (i denne her provinstown!)'s lukketid. Og med udsigt til en bus, som ikke kører hele tiden, men blot hver halve time!

Jeg ved jo godt, de har det i føtex, der har jeg før købt det. Men føtex var jo på kanten af lukketid.

Og ville jeg egentlig ikke også gerne snart hjem efter en lidt for lang skoledag!? Jo, det ville jeg jo. (Ja, for humanister er fem undervisningstimer i træk sgu lige lidt i overkanten. Ahem.)

Åh, men forresten.... jeg havde jo ikke købt cola.

Skulle jeg nu gå i Netto og købe det og lige se, om de mon havde noget godt? Kunne jo være, de havde et par Derma-sager, man kan jo til tider være heldig? Eller skulle jeg bare springe i fakta derhjemme på Frygtens Torv og købe mit drug of choice der?

Sikke mange beslutninger. Jeg brugte okker-gokker TO gange og fandt ud af, at jeg bare skulle tage hjem. Og så i den lokale fakta efter cola til holikeren.

Vel hjemme - med cola, knækbrød og hambernak - tænker jeg, at nu må jeg jo lige være godt forberedt til i morgen, hvor jeg igen skal til byen for at købe Derma-produkter til min sarte - men velfortjenende! - hud.

Derfor logger jeg på indernædded og tjekker føtex' tilbudsavis. Der var ingen tilbud på Derma. Totalt dårlig timing! (Men dog en termoflaske, som jeg helt sikkert kan bruge til at slæbe te med på un - og til kun 25,- kr.!)

Så tænker jeg, at jeg da godt lige kunne tjekke Nettos reklame også. Bare sådan fordi.

Og hvad opdager jeg så?

............De har sgu da en helvedes masse Derma-ting på bud i netop denne uge.

Og så var det, jeg blev træt af mig selv.


PS: Men jeg bruger stadig okker-gokker næste gang, jeg ikke kan beslutte mig!

5 kommentarer:

  1. Jeg synes du lyder lidt uheldigt. Ae på pande herfra.

    SvarSlet
  2. *åndeae*

    Når det er Derma, så prøv altid Netto først, de har tilbud ca. hver anden måned og der er altid rester fra sidste gang.

    SvarSlet
  3. *fniser* well, jeg kendte jo ikke til dit dilemma før jeg læste om det her - ellers vil jeg altid gerne dele Netto tips

    SvarSlet