Endnu mere svamp

Så var det jo, at svigermor foreslog, at vi alle satte os ind i C5'eren og suste nordpå. Ja ja, vi kører da til Rold Skov og finder kantareller! Det har jo også kun været fuldkommen knastørvejr i tre uger, det vælter da nok frem med svampe derude!

Agtigt.

Men af sted tog vi.

Kæreste og jeg sad på bagsædet, og efter rigtig kort tid fik jeg megaspat i bentøjet. Så jeg sad fuldkommen u-reglementeret med benene vidt spredt (og jo, jeg havde skørt på) på svigerfars førersæde og kærestes skød for bare at holde det lidt ud. Og så satte jeg mig til at sove. Og så skulle jeg tisse. Og så var jeg tørstig. Og så anede jeg da bare overhovedet ikke, hvor fårking langt der er til Rold Skov. Og nej, det hænger ikke sammen med, hvor du er i forhold til. Der er bare fårking langt! Punktum.

Endelig kom vi derop, og så skulle svigerne da lige diskutere, om det nu var dér eller dér, de havde fundet svampe sidste gang, de havde været på dé kanter. Hvor de jo havde været i skoven for at se en flyver, som engang faldt ned, da der var verdenskrig. Den var masser af kilometer inde i krat og lusk, så dén droppede vi gudskelov.

Men vi fandt da svampestedet i skoven og indså, at havde vi nu været der på et tidspunkt, hvor vejret havde været fugtigt nogle dage, så havde vi stået og plukket en uges tid. Men nu havde det jo været tørke, så der var måske tredive svampe alt i alt. Og de var tørre. Og nogle af dem var bidt i af vilde (!) dyr.

Vi plukkede rub og stub, undtagen dem, som var for ulækkert ramt af dyrespor, og så kørte vi hjem igen. Og jo, der ér faktisk mindst lige så langt hjem som ud.

Kæreste og jeg lavede frisk pasta til en svampe-spinatstuvning, og vi åd hele den lækre badulje med gode mængder rødvin til. Det var slet ikke så ringe alliwl tørke og trafik taget i betragtning.

Og om natten blev vi vækket af hidsig regn, så nu er der sikkert overvældende mange svampe derude. Men jeg siger IKKE, hvor det er!