Potato Tomato

Forleden, da jeg var ude at tisse (nejnej, det handler ikke om tis, der kommer jo kun regnbuer og rosenduft ud af mig!), blev jeg endnu en gang ramt af umådelig irritation over et af hverdagens virkeligt store, omfangsrige og belastende fænomener.

Kæreste havde IGEN efterladt rullen med så lidt papir på, at end ikke Cirkeline kunne have brugt det som klap for øjet.

Så IGEN smuttede jeg den tomme rulle af. IGEN kastede jeg den ud i køkkenet (som er på den anden side af badeværelsesdøren). Og IGEN hængte jeg en ny rulle op.

Alt imens jeg bandede for mig selv, at det sgu da for fanden er pisseirriterende, at han da ikke bare kan sætte en ny rulle på, når der næsten ikke er noget papir tilbage på den gamle.

Jeg vrissede og vendte mundvigene nedad og øjnene opad og hængte så toiletrullen op, som den skal hænge, med flappen nedad.

Jeg så lidt på rullen og kom i tanke om noget formildende; i det allermindste vender han ikke hele tiden rullen, når den hænger med flappen indad.

Sådan som jeg faktisk gør, hver gang han har hængt den med flappen udad.

Ahem.