Men så var det osse.

Jeg har gået på universitetet utroligt længe, og hver eneste gang, jeg har været til eksamen, har jeg tænkt, at jeg nok ikke bestod.

Hver eneste gang jeg har afleveret en opgave til sekretæren, har jeg tænkt, at det da vel for fanden ikke kunne være helt så let, og at opgaven helt bestemt var det værste lort, og at underviser og censor derfor ville slå sig på lårene og sige "Nå, så dét troede du, hva?!" og så give min opgave 00. Eller -3 endda.

Og at jeg følgelig ville ende på bistandskontoret med fedtet hår og et "Jeg dur ikke til noget"-skilt i panden. For alle ved jo, at selvom andre godt må fejle og lære af det, så skal jeg bare gøre tingene rigtigt i første og eneste ombæring. No pressure though.

Den 7. juni i år afleverede jeg min tredje skriftlige opgave på kandidatstudiet. Og ærligt talt. Det var lidt venstrehåndsarbejde. Jeg havde læst alt i god tid, havde nogenlunde tjek på stoffet, men der var lige det med farmands død og begravelse i midten af det hele. Noget dealing med sorg. Noget tuden øjnene ud og væren angst og bange. Og noget overspringshandling bigtime.

Jeg fik skrevet min opgave. Tre dage i alt tog det mig. 15 sider lang blev den. Og for en gangs skyld var jeg ikke stensikker på hån og rejicering. Hvilket fik mig til at blive bange. For alle ved, at hovmod står for fald. Og alle ved, at nemesis bare står og venter på, at man kom til at tænke, at der var noget, man faktisk godt kunne. Så min ikkeangst forvandlede sig til angst.

Så blev det dog ferie og jeg tænkte på alt muligt andet. Blandt andet næste opgave. Som omhandler noget nær det samme, men er i et andet fag og skal fylde ti sider mere. Suk. Jeg plukkede hyld, kogte saft og sirup. Jeg bondede med kagedåser og andre. Købte bryllupsgave. Drak baja. Spillede Scrabble. Plus det løse.

Og i går kom dommen. Jeg bestod sgu. Faktisk. Så ingen nemesis eller jinx der, bare dygtige mig, der har lavet en helt ok opgave om Jacobsen, Brandes og det moderne gennembrud. Du fredsens!

....men så véd jeg osse bare, at den næste bliver ramt af alverdens ulykker. Det kan jo for fanden ikke være så let. Vel!?