Blogleg

Jeg er blevet tagget i en fin, lille blogleg, hvor jeg skal skrive ti ting om mig selv. Fuldkommen random info omkring bette mig.

1. Jeg gider ikke spise is. Altså, det er jo ikke sådan, at det smager decideret dårligt. Men jeg forstår virkelig ikke, hvorfor folk er sådan oppe at køre over frossen fløde og æg. Jeg har spist hele to soft-ice i løbet af sommeren, og det er alt rigeligt til mig. Jeg gider det bare ikke.

2. Jeg har en uhyrlig lav tolerance for bitterstoffer. Derfor kan jeg ikke lide chokolade. Eller chokoladekage, brownies, chokoladeis (!) eller andre sådanne lækkerier. Folk ser på mig, som om jeg er en freak, når jeg siger det. "Nej, jeg kan ikke lide brownies." "Nåååååh, men det må da være fordi du aldrig har fået dem, når de var bagt med sådan en rigtig god 80% mørk chokolade." Og nej, det har jeg ikke. Men eftersom chokoladen for sig selv kan få hele mit ansigt til at snøre sig sammen af tørhed i munden og bitterhed, så tænker jeg, at kagen heller ikke vil være 'lige mig'. I det hele taget er jeg kræsen. Og dét kommer der et helt indlæg om før eller siden. (Så, nu sidder du der, helt ude på kanten af stolen, og bare dirrer og venter med spænding!)

3. Jeg er pedantisk. Jeg plejer at nøjes med at sige, at jeg er sprogpedant, men mit pedanteri strækker sig faktisk langt uden for blot det sproglige. Jeg kan blive noget nær hysterisk, hvis jeg skal lave mad med nogen, og de gør tingene i en anden rækkefølge eller på en anden facon, end jeg er vant til/selv ville have gjort. Pakker du en indkøbspose, så den ikke kan stå selv, dømmer jeg dig. Hårdt. Bruger du fremmedord på en forkert måde, mener jeg straks, du mindst må være idiot. I modsætning til mig selv, som jo ALDRIG tager fejl. Agtigt. Men det værste ér og bliver dog de sproglige fejl. Jeg græmmes, når Kæreste kommer hjem fra skole med et "Program For Introaktiviter". Jeg synes simpelthen, det er pinligt for skolen. STRAM OP!

4. Jeg prøver på ikke at rette for meget på mine medmennesker, men det er virkelig svært. Og nogle gange glemmer jeg helt at prøve, og så får jeg sagt noget, der nærmest er ondskabsfuldt til dem, fordi de siger lagt i stedet for ligget eller noget lignende. (PS. Tilgiv mig, vil I ikke nok?)

5. Jeg drikker mere cola end alle, jeg kender. Tilsammen.

6. Jeg er bange for alt muligt ulogisk. Mørke f.eks., guderne må jo vide, hvad der kan gemme sig i det, som bare står og lurer og venter på at komme og æde mig. Vand er jeg bange for, for der kan man drukne! Eller værre endnu; et eller andet monster ala The Kraken eller en søslange kunne komme og hapse mig, mens jeg plasker rundt på overfladen, og trække mig med ned i dybet = drukning og muligvis ædning. Jeg bader derfor kun, hvor jeg kan bunde. På trods af, at jeg er en fin nok svømmer. (Bortset fra sidste år i Tyrkiet, hvor jeg sprang i 7 meter dybt vand fra en båd og endda svømmede hele vejen rundt om selvsamme båd. Endda uden om ankerkæden, hvor vi alle jo véd, at de der monstre holder til. Helt uden at dø af skræk eller blive ædt af noget! Jeg er meget stolt.)

7. Til gengæld er jeg slet ikke det mindste bange for at flytte til den anden ende af landet med en mand, jeg har været kæreste med i mindre end tre måneder.

8. Jeg har set Find Nemo over 20 gange, og jeg græder stadig, når Dory siger "I look at you and I....I'm HOME!"

9. Jeg er bachelor i russisk, men synes faktisk, at det meste russiske litteratur er alt for indviklet og præget af laaaaaaaaaaaaaangstrakte og überdetaljerede beskrivelser af alt. ALT! Tapetet, gardinerne, musikken, stemmerne, støvfnuggene i solstrålen. Alt.

10. Jeg er en megaforkælet lillesøster. Det kan sådan set være fint nok, det er sikkert derfor, jeg bare kan flytte til Haderslev uden sikkerhedsnet og tænke, at det nok skal gå. Men nogen har alligevel gjort mig en bjørnetjeneste ved kun at fortælle mig (i modsætning til at vise og lære mig), at man skal gøre noget for at få noget. Og det sidder jeg nu og kæmper med, for jeg har aldrig været nødt til det, og derfor er jeg sådan indrettet, at jeg forventer alt muligt og regner med, at jeg ikke skal levere noget selv. Det er ikke særlig praktisk i denne verden. Og helvedes svært at ændre på!

Sådan. Det var da slet ikke så svært. Faktisk.

Som mange andre har skrevet, er gud og hvermand jo blevet tagget i legen allerede, så derfor giver jeg bare bolden op til dem, som har lyst.