Flytning

Manner, hvor jeg snart skylder blogindlæg. Det er alt for længe siden sidst. Og det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget. For dét er der ved gud. Eller andre.

Dem, som følger med på Twitter, var vidner til et hjerteskærende farefuldt moment (mo-mang, skal det siges, ikå), hvor jeg tog i lufthavnen og hentede den stakkels syge mand, som havde været på ferie så skidehamrende længe væk fra mig. Altså en uge efter han tog af sted, stod jeg i BLL og vinkede, da han afkræftet kom ud af dørene. Og ååååååååååh, hvor var det kvalmende dejligt. Ih, hvor vi krammede og holdt fast i hinanden hele vejen hjem. Uh, så godt det var.

Lynhurtigt blev alt det overstrømmende dejlige og hovedløst forelskede indhentet af det der 'virkeligheden', og de planer, vi havde lagt. Vi skulle jo flytte. Altså sammen. I det der Sønderjylland. Og før man kan flytte, må man jo pakke.

Hold nu KÆFT, hvor får man bare samlet meget lort, når man har plads til det. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange sorte sække med affald, jeg har båret ned i containeren! Og hvor mange møbler og andet løsøre, der er blevet sat til storskrald for derefter at få nye hjem. (Elsker elsker elsker den slags genbrug - jeg kommer af med mit, andre får noget (for dem) nyt, winwinwinwinWIN!)

Og hvorfor er det lige, jeg har ting i skabene (ok, havde!) som kunne holde sig til 2009?! Jeg er målløs. Vidste godt, jeg har det gode samlergen, men troede nu alliwl ikke, det stod så skidt til.

Men ud røg det. Det hele. Eller næsten. For noget blev jo alligevel pakket i kasser og slæbt ind i det ekstraværelse, der siden februar, hvor eksen flyttede, har fungeret som 'lager og opbevaring af yderst vigtige, mindre vigtige og aldeles unødvendige papirer og sager'. Værelset var naturligvis blevet tømt forinden. Derfor alle skraldesækkene, ikå.

Lørdag morgen, længe før de fandens får end overvejede at stikke ud af folden, kørte Kæreste og jeg fra hans forældre ind og hentede en flyttevogn. Tilbage til forellernes hus, hvor Kærestes ting blev læsset. Til ghettoen i Århus, hvor vi blev mødt af kammerater, hvoraf den ene havde medbragt en trailer. Så skidefabelhaft altså! Mine ting blev læsset ombord i trailer og flyttevogn. Altså undtagen de ting, som blev givet til andre i storskraldet. (Tak til Palle, fordi han gad bære lampen hen til den fremmede dames opgang, så hun lige slap for dét!)

Fra ghettoen til motorvejen. Øøøøønøøøøøøøøøøhnnnnnnn. Laaaaaaaaaang vej til Haderslev med trailer på den ene bil. Det tog FOR EVIGT!

Da vi endelig ankom tog det drengene - og mig - en bette time at få alting ind i den nye lejlighed. Selv vaskemaskinen var kein Problem for de stærke kammier, som Kæreste har.

Så sad vi lige og delte nogle øller og prøvede, om ketchup nu virkelig KAN bruges til at rense kobber. Det kan det. Vi har nu en fin, blank plet på kobberpladen foran pejsen. Men så ved vi da, hvordan vi får resten af pladen ren. Når vi altså en dag når til dét. For det tager sgu lidt lang tid det her flytten ind.

Der er stadig kasser med ting, cd'er, film, papirer, bøger, tøj og flere fåking TING (hvor fanden KOMMER alt det lort fra!?), som står og venter sådan lidt over det hele. Men vi er godt på vej.

Og ved I hvad? Vi er om muligt blevet endnu mere hovedkuls forelskede og overstrømmende dejligt glade for hinanden. Og for Haderslev. Og for det her projekt 'Evig Kærlighed'.

I love it.