tirsdag den 8. marts 2011

Kampdag

I virkeligheden er jeg allerede dødtræt af at tale om det, men jeg synes jo, det er på sin plads, så her kommer noget alligevel.

Kampdag. For kvinder.

Altså hvis mænd lavede sig en kampdag, så ville vi skrige rama og brænde deres undertøj. Men vi må godt.

Og ok. Jeg synes jo faktisk også, vi må. Fordi!

Fordi kampdagen har sine rødder i en gammel patriarkalsk samfundsform, hvor kvinder havde en markant anderledes hold-din-kæft-og-lav-min-mad-rolle end vi (gudskelakogtov) har i dag.

Fordi det er vigtigt at huske, at selvom vi har det godt, får kvinder stadig mindre i løn end mænd og anses stadig som en risiko i ansættelsesøjemed, fordi det er kvinder, der bliver gravide og måskemuligvis er den af forældrene, som har flest barn-syg-dage.

Fordi vi skal huske, at kvinder mange steder i verden har det endnu værre end de vestlige kvinder, som opfandt kvindekampsdagen for de der hundrede år siden.

Alt i alt er der god grund til at fejre, at nogle kvinder gik sammen og skabte denne dag, hvor vi alle kan gribe i egen barm (!) og opdage, at selvom visse siger, vi har sejret ad helvede til, fordi mænd ikke engang kan bestemme, at de ikke vil have boho-chik boligindretning (hvortil jeg siger "Grow a pair, stodder!"), så ér det altså stadig vigtigt, at vi husker, at boligindretning er det mindste af det, samt at det ikke altid har været sådan, at vi bestemte ret meget. Eller noget. Som helst.

Det kan godt være, vi får lov til mangt og meget (mere end mormor) i vores liv, men det betyder ikke, at tingene ikke kan blive bedre. Vi må hele tiden være opmærksomme på kvinders - og mænds! - vilkår i samfundet og sørge for, at alle får det bedre på lige fod. Simpelthen.



Og så vil jeg lige gøre opmærksom på, at det faktisk ér mest høfligt, når en mand går foran en dame op ad trapperne. Ellers kunne han jo se lige lukt op under skørtet, og dét kan vi jo ikke have. Før vi tager det af. Vel?

2 kommentarer: