Kræsen

Prøv lige at sige det igen og så rigtigt smage på det. Kræ-sen. Det lyder ikke godt, vel?

Måske er det en af grundene til, at kræsne mennesker bare heller ikke lyder godt.

Jeg er kræsen.

Jeg vedkender mig det og siger rask væk, at der er nogle (mange) ting, som jeg ikke kan lide. Jeg beder aldrig folk om at lave særlig mad til mig, jeg spiser bare uden om nogle af tingene.

To af landets tvkanaler kører for tiden en række udsendelser, hvor kendte mennesker besøger hinanden og skiftes til at lave mad. En af dem fik sagt, at vedkommende var kræsen og en anden bemærkede, at det da var 'en barnlig holdning at indtage'.

Men hør nu, det er ikke en holdning. Det er en smagssag.

Jeg spiser for eksempel stegt lever eller selleri uden at rynke på næsen, men med stor glæde og iver. Det smager dejligt.

Til gengæld vægrer jeg mig for at spise mørk chokolade, ost eller kage med kaffe. For det smager ikke godt.

Det er virkelig ikke for at være barnlig eller besværlig, og det er ærligt talt mest besværligt og hæmmende for mig selv, jeg har det sådan.

Listen af ting som, i min mund, ikke smager godt, er lang.

Det eneste mørke kød jeg bryder mig om, er ko. Laver du lam, vildt, and eller noget lignende spiser jeg det ikke. For jeg kan ikke lide det. Det smager dårligt i min mund, og jeg ser derfor ingen grund til at putte det dérind.

Jeg forstår ikke, at folk kan synes, en skimmelost smager godt. Jeg forstår ikke, nogen kan sidde og nyde et stykke chokoladekage så fuld af mørk chokolade, at det næsten er mere creme end kage. Jeg forstår ikke, at du gider hælde solbærsaft i dig, når det nu smager så stærkt.

Jeg er helt med på, at jeg desværre går glip af meget på den konto. Og derfor prøver jeg jævnligt at smage på ting, jeg ikke kender eller noget, jeg aldrig har kunnet lide. Noget kunne jo have ændret sig.

Svigermor lavede eksempelvis en brun sovs med roquefort i. Den lugtede fælt af ost, men jeg smagte på den, for det var jo ikke sikkert, den smagte ligesådan. Men det gjorde den, og jeg spiste - uden at kny - mine kartofler uden sovs.

Falder snakken på lam skal kræsne gerne høre et 'Arh, men det er bare, fordi du ikke har smagt, når JEG laver lam!' Og nej, det har jeg ikke, men siden jeg har smagt på lam stort set hver gang, jeg er stødt på det, og det hver gang har smagt decideret elendigt, tipper jeg, at heller ikke DIN lammekølle vil gøre underværker og få mig til at elske lam.

Det er én ting, at jeg skal høre, jeg er barnlig, fordi jeg ikke kan lide dit og dat (og tusind andre ting), og det er, hvad det er, at folk siger, jeg bare skal smage. Men det værste er alle dem, der mener, det er noget, jeg selv skaber, og derfor laver hvad som helst uden at sige, hvad det er. Det er ikke fair. Og jeg opdager det. Fordi jeg ikke kan lide det.

Drop det. Det er ikke sådan, du omvender folk, tværtimod.

Jeg er åben.

Jeg vil gerne smage din mad.

Jeg vil bare have lov til at synes, at noget smager dårligt.