Nej, jeg tror sgu da heller ik på nisser!

Egentlig tror jeg slet ikke på spøgelser. Ånder, genfærd og den slags, not a chance. Det er simpelthen for usandsynligt. Og så gør det mig bange.

Så det findes ikke. Bum færdig.

Men mange af dem, jeg kender, tror på det. Og de fortæller glad og gerne om det ene og det andet, som de har oplevet med åååånderne. Min svoger, som mistede sin far i december, har fortalt, hvordan han har 'mærket' farmand i sommerhuset, når han har været der alene. Kæreste fortalte, at hans mormor cirka en uge efter sin død havde været i hans værelse. Helt uafhængigt fortalte hans bror forleden om sin egen oplevelse af præcis det samme. Svogers søster har også mærket farmands ånd i nærheden. Og sådan blir de ved. Og ved. Og ved

Den Lille Skeptiker (TM) sidder imens med korslagte arme og siger stædigt "ARRRRRHH, den må I længere ud på landet med!"

Og forsøger virkelig meget på ikke at komme til at tro bare lidt på det. For så! SÅ! Ja, enhver ved sgu da, at hvis man først tror på lortet, så vælter det ind med spøgelser og gespenster, som overtager ens liv. Og det gider jeg jo ikke.

Men så var det osse.

Ja, så var det jo, at jeg vågnede i nat. Af en lyd.

Nogle gange, når ting som glas, kopper eller bestik, ligger tæt op ad hinanden på et bord, kan man høre, hvordan tingene rammer hinanden, når nogen går forbi bordet. Det var den slags lyd, der var i nat. I mit soveværelse. I bælgravende mørke. Pfffffrrrrrlllp.

Samme lyd, med samme antal gentagelser hver gang.

Jeg satte mig forsigtigt op i sengen uden at lave den mindste lyd. Og så holdt lyden op.

Så måtte jeg jo lægge mig igen, og forsikrede lige den indre knap-så-skeptiske, at det helt sikkert var væk nu. Og måske endda noget, jeg bare havde drømt.

Pfffffrrrrrlllp sagde det så. Igen. Med samme rytme og antal som før. Og jeg satte mig hurtigt og larmende op i sengen igen, hvad ér det for noget!?

Samtidig kiggede jeg så på clockradioen, og den viste, at klokken var 4.44.

Oh holy fuck, tænkte jeg, og var nok lidt ved at gå i en stille form for natlig panik. "Det er min far! Min far er død. Nu kontakter han mig!"

Jeg døde lidt af skræk. Besindede mig og i stedet for at få hjertestop, vækkede jeg Kæreste. Han mente, det var en fugl.

Men han må jo være døv. For enhver kunne høre, at lyden for fanden kom fra henne ved døren. Det er overhovedet ikke tæt på udenfor. Det er IKKE en fugl.

Min veninde siger, at det er noget med tentakler. Og jeg har godt set de der piratfilm med Mr. Depp, og jeg kan kun alt for levende forestille mig, at Davy Jones' tentakler kan lave den slags lyd, som jeg hørte. Pfffffrrrrrlllp.

Ganske snart skal jeg i seng. Og jeg er alene hjemme i nat. Hvis jeg aldrig mere blogger, så husk at fortælle en eller anden myndighed, at de skal tjekke mit soveværelse for saltvand, når jeg er død. Og måske spist. Det sagde veninden nemlig osse, jeg ville blive.