fredag den 27. marts 2009

Hår(d) ironi.

Jeg er en af dem, som ikke er bange for at fucke håret op. Jeg har ret stærkt og levedygtigt hår og hovedbund, og selvom jeg aldrig har været særlig sød ved det, har det altid været vældig fint og sundt.
Jeg har farvet det utallige gange, afbleget det gennem en periode, hvor det blev afbleget og farvet, afbleget og farvet igen og igen, jeg har klippet det selv flere gange og er gået i op til to år uden en eneste klipning, uden at det spaltede særlig meget af den grund.
Jeg har brugt masser af føntørring, siliconebaseret shampoo, som ellers kvæææler håret, og masser af produkter, som hårlak og saltvandsspray, som man advares om, vil udtørre og noget nær henrette håret.
Altid har mit hår bare taget imod uden at brokke sig. Ok, det blev lidt underligt af afblegningen, men det er for længst groet ud. Og ellers har det bare altid været fint.
Nu har jeg så købt en fin Urtekram shampoo med fairtrade og økologisk rørsukker og lutter gode, ordentlige sager.
Og nu får jeg totalt tør hovedbund. Så tør, at det drysser, når jeg klør mig i hovedet.
Det er da overordentligt typisk og virkelig fucking træls.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar