Ok, så jeg bor ikke ligefrem i Gellerup. Og heller ikke Gellerup II. Men man kan nok godt sige, at området her kan kaldes Gellerup III. Stiften kalder i hvert fald pladsen oppe ved kirken og fakta for 'Frygtens Torv'...
Det er godt nok mest andre end os, der rent faktisk bor her, som kalder det ghetto og er bange for det. Og den holdning har de endda længe før, jeg fortæller dem, at politiet kører fast patrulje herude et par gange om dagen.
Jo jo, en underbo i min opgang fik skåret en trussel ind i sin dør, om at han skulle se at betale, det svin. Men faktisk var det ikke noget, der gjorde mig bange. Det kom jo ikke mig ved, og dybest set så kan man jo altid være 'på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt', uanset hvor man bor og sover om natten.
Jeg færdes i området nat og dag og har endnu aldrig været utryg her. Lige indtil i dag.
For i formiddags, da jeg kom ned til Kitte Kry (cyklen, husker I nok), lå der en plasticpose i cykelkurven. Den var halvtung, og imens jeg flyttede den, så jeg ned i posen.
Nu har jeg godt nok ikke set så skidemange våben i mit liv, og jeg har slet ikke set nogen, siden Politi-Brian viste os sin tjenestepistol i 9. klasse, men jeg var ikke i tvivl. Nede i posen lå en pistol.
Min første tanke var, at det var legetøj, men alligevel...den føltes for tung til at skyde med vand eller andet pjat. Jeg fik meget hurtigt varmen, mens jeg lempede den ud af den lille plasticpose (selvfølgelig uden at røre ved den, én HAR jo set CSI og den slags!) og prøvede at bedømme, om den nu var rigtig eller hvad.
Det ved jeg jo ikke en snus om, så jeg ringede til politiet og sagde, at jeg vist havde fundet en pistol i min cykelkurv, og spurgte, om de mon ville komme og se, om den var ægte eller hvad. Vagthavende sagde, at dét ville de rigtig gerne.
Og så var det jo, at jeg opdagede et gode ved at bo i det, som alle regner for at være ghetto - der gik ikke ti minutter fra jeg lagde på, til den første betjent kom omkring hjørnet!
Heldigvis var der bare tale om en gaspistol (synes jeg manden sagde, men hvad ved jeg!?), som nu er i polisens varetægt som hittegods. Men det er alligevel lidt skæmmende at opdage, at man bor et sted, hvor man erkender, at det faktisk godt KUNNE være et ægte, skarpladt vågen, der pludselig ligger i ens cykelkurv.
Godt du har Dude til at beskytte dig.
SvarSletEt våben mindre på gaden det er da en god ting.
Crazy!!!
SvarSletJeg var dælme også blevet lidt bange.
Måf: Jo jo, men nu VAR det jo ikke en ægte gøb altså.
SvarSletSigne: Dét var jeg ved gud også! Rystede faktisk lidt over det hele, da jeg kørte (hurtigt!) på uni bagefter.
shit sq! Det er fandme da vildt!
SvarSletHardcore ghetto-Ibs :-) Tænk nu hvis du i morgen finder en seddel i din cykelkurv - "hvor har du gjort af min gun, ho?"
SvarSletJa, ved du hvad, det tænkte jeg på.... hvad nu, hvis nogen ser mig og ved, at det er MIG, der har ringet til polisen!?!?! Ohhhh noes. Men det går nok. I feel safe. Sort of. Ish. Agtigt.
SvarSletKan slet ikke forstå du ikke er nervøs over at bo dér. Jeg boede der i 1½ år, og var konstant ræd. Turde fx ikke "gå under vejen" fra 3eren, når det var mørkt. Så hellere cykle 3trillioner kilometer på vej hjem fra et eller andet. (var af en eller anden grund meget safe, når jeg havde min cykel)
SvarSletMen jeg har jo aldrig oplevet noget her, som skulle gøre mig utryg? Altså bortset fra den der pistol jo. Og ærligt talt, så gør det mig ikke utryg i det store og hele, det gjorde mig bare bange i går, da jeg stod med den. Men i dag er det jo 'overstået'....
SvarSletDu er en syg gansta, Ibs - cred herfra!
SvarSlet