lørdag den 17. april 2010

RF2010

Torsdag var en herlig dag. Her blev den færdige plakat til årets Roskilde Festival offentliggjort.

Jeg hørte med på Ekstra Bladets hjemmeside, der livetransmitterede fra pressemødet og jeg fulgte med på alle tænkelige hjemmesider, så jeg kunne være fuldt opdateret.

Og ååååååååh, hvor blev jeg glad for det, jeg hørte og så!

Her er listen over hvem, jeg skal se. Hvis de altså bruger hovederne i planlægningen og ikke lægger alt det vigtigste (altså det, som jeg vil se!) lige oven i hinanden.

Gorillaz, Muse, Nephew, Prodigy, Patti Smith, Them Crooked Vultures, C.V. Jørgensen, Kasabian, LCD Soundsystem (dog uden så mange Long Island Ice Teas denne gang, vil helst kunne huske bare lidt af koncerten), Afenginn, The Floor Is Made Of Lava (tak for i torsdags, drenge), Florence And The Machine, Lindstrøm & Christabelle, John Olav Nielsen Og Gjengen, Schlachthofbronx, Teddybears (tak til gud eller nogen, lige dér!) og Fallulah.

Phew.

Og så er der udover dét en god håndfuld måske'er og alt det løse, som man bare lige dalrer forbi og bliver fanget af. OG jeg har stadig to måneder til at researche og finde ud af, om der tilfældigvis skulle være andre guldklumper imellem de ukendte bands. Og det er der jo altid.

Så alt i alt lader det til, at jeg får en travl og god festival. Så nu håber jeg bare, at vejret bliver godt (solskoldning og urinstøv er altid at foretrække frem for regn) og at jeg får råd til billetten.

Mine venner (!) mener, at jeg sagtens kan få en flise, indtil jeg har skrabet pengene sammen, menehm... jeg venter lige med den løsning til jeg er en hel del mere desperat.....

4 kommentarer:

  1. Smut forbi Kings of Convenience. It's Norwegian, quiet, and wonderful

    SvarSlet
  2. Oh, but it's not. Really. Jeg beklager, men jeg synes faktisk, KOC er jævnt hen kedelige. Sorry. Men John Olav Nielsen er også norsk :-D

    SvarSlet
  3. Hvad med Robyn? :) Hende vil jeg i hvert fald gerne se. Sidste gang havde jeg overbelastet knæ og kunne ikke se hende for menneskehoveder, så jeg håber, jeg kan i år ... hvis jeg kommer afsted.

    SvarSlet
  4. Wee - endnu en Iben!

    Nej Robyn skal jeg ikke se. Hun er en af de store uforståelige på Roskildes program. Både dengang og nu ;) Håber, du får set det ordentligt i år!

    SvarSlet