onsdag den 15. juli 2009

Måske ikke for sarte sjæle

I dag har jeg læst to ting, som tilsammen får mig til at overveje det der med andre folks grænser for intime ting.

Infotaineren (samlingsbanken.wordpress.com) skriver om tabuet ved at fravælge sex i en tid, hvor det er ganske almindeligt at dele med andre, om man vil have den forfra, bagfra, hele tiden eller hvad.

Og den søde Anne (omanne.blogspot.com) skriver så om emnet menstruation.

Nu er jeg en af dem, som er meget lidt sart, og jeg kan sådan set tåle at høre om veninders underlige udflåd, hvordan det så ud og lugtede, da deres vand gik (hvis de var gravide) og jeg har sågar set min søster sidde på toilettet og bløde fuldkommen uhæmmet. Det eneste der generede mig ved dét var, at det virkelig så meget lidt sundt ud og derfor gjorde mig umådeligt bekymret for min dejlige søsters helbred. (hun blev indlagt natten over, og alt var fint)

Men hvor går grænsen for andre?

Nogle af mine veninder er meget sarte og er ved at dø ved tanken om, at man ikke har plasticpose i den der spand ved siden af toilettet. Men det har jeg ikke, for jeg bruger hverken bind eller tampon (og da jeg gjorde, blev tamponen skyllet ud i toilettet. So sue me!), fordi jeg har opdaget den fuldkommen befriende, billige, miljøvenlige - og ikke mindst brugervenlige! - mooncup!

Men er det noget, man bare sådan kan sige til folk?

"Hør her, jeg blir tør indvendig af tamponer, og har ikke evnen til at gå omkring med et bind uden at være evigt generet, så jeg indfører en latexkop, som opsamler mit blod og så tømmer jeg den ind i mellem."

Må man sige det?

Er det for grafisk? Er det for ulækkert? Er det simpelthen bare too much information?

Altså jeg forstår det ikke helt, når folk sådan hader at høre om det eller endda direkte væmmes ved det.

Jo, mænd forstår jeg sådan set godt, de ér bare sarte, hvad kropsfunktioner angår (har I opdaget, at det er kvinder, som har med alt det ulækreste menneskelige at gøre? Menstruation, fødsler og pasning af gamle, som ikke selv kan komme på toilet? Nå, det er en anden blogpost faktisk; sarte mænd), de kender det ikke fra dem selv, og det vi ikke kender, virker jo altid lidt farligt.

Men kvinder, som selv har kroppe der bløder....altså de MÅ jo se blod fra tid til anden, de MÅ jo vide, at de lugter anderledes ind i mellem, de MÅ jo ligesom være klar over, hvordan det hænger sammen. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være en offentlig hemmelighed.

Mange kan dårligt nok sige, hvad det handler om. Mit lort, min periode, mit shit, den tid af måneden, syr med rød tråd, russere i lysthuset...listen er lang og der er et utal af mere eller mindre obskure udtryk, man kan bruge. Og faktisk hedder det bare menstruation, det handler om, at en slimhinde og et ubefrugtet æg udstødes fra kroppen, det varer 3-5 dage, og det kommer omkring hver 28. dag for alle sunde, raske kvinder i den fødedygtige alder.

Hvorfor den store berøringsangst?!?

Jeg skal gerne gå imod strømmen og indrømme det;

Hej, jeg hedder Iben - og jeg bløder!

.....orv, og himlen er ikke faldet ned.

13 kommentarer:

  1. Hej, jeg hedder Anne, og jeg bløder også. Nå!

    Jeg er ikke sart og kommer igen og igen til at oversk(r)ide folks grænser. Men jeg forsøger at lære, hvad der er ok hvornår.

    Jeg tænkte også på at skrive et indlæg om sarte prinsessemænd. DET er dælme usexet!

    I øvrigt har jeg fravalgt ikke-kærlighedssex ligesom Infotainer.

    SvarSlet
  2. Hej Anne.

    Godt. Så er vi i hvert fald fælles om det. Og pyh, så tager du det nok ikke ilde op, at jeg fortalte om min mooncup i en kommetar ovre hos dig....

    SvarSlet
  3. Hej, Jeg hedder Pernille, jeg bløder også.

    uha da!

    Jeg ved det ikke... altså helt ærligt, som du skriver: det sker jævnligt, det sker for (næsten) alle kvinder og det er helt normalt, what's the big issue?

    men kvinder taler vel heller ikke så meget om det? jo mere end mænd, bevares, vi har det noget tættere inde på livet, men det er jo ikke lige noget man drøfter jævnligt med veninder og deslige:

    "nå hvor lang tid bløder du? åh, også kramper? bruger du så libresse eller stof? diva eller mooncup? føler du der er en forskel på længden og smerterne alt efter hvad du bruger?"

    nej vel? og det er da et ret interessant emne...

    øh ja... tak for pladsen.

    SvarSlet
  4. Ork, jeg har hørt adskillige mooncup-beretninger.

    SvarSlet
  5. Good! for jeg har lagt mærke til, at Anarkisten ikke har problemer med at skrive, at hun bruger Divacup, tilsyneladende uden skrupler eller bekymringer om at komme for tæt på andre... eller i hvert fald uden at skrive om det.

    Pernille: Jeg forstår ikke helt det sidste.....er du ironisk oder? Synes du, det er ok eller ikke?

    SvarSlet
  6. nej nej, ikke rionisk, ikke det mindste faktisk. Det er super fint og jeg synes den slags samtaler mangler ;-) jeg synes bare jeg havde snakket rigtig meget, det trykkede vist på en eller anden knap :-D

    Jeg forsøgte bare at stoppe mig selv, og så takke dig samtidigt for at starte et emne, hvor jeg kunne udtrykke mig...

    så tak, og ja det er det jeg mener
    ja

    SvarSlet
  7. Jamen så velbekomme til dit 'tak for pladsen' :-D Og beklager misforståelsen....

    SvarSlet
  8. Jeg undres stadig, når nogle af mine veninder refererer til deres menstruation som "det røde", helt ærligt, du er knap 40, kald da tingene ved deres rigtige navn!
    Er på ingen måde berøringsangst (og har da også engang arbejdet på et plejehjem)overfor nogen samtaleemner; gider bare ikke tale om kropsvæsker når vi spiser!
    Må vist prøve sådan en mooncup, det lyder meget smart!

    SvarSlet
  9. Nej Anarkisten har ingen skrupler. Det havde jeg på et tidspunkt. Men så fik jeg en MEGET frigjort anarkafeministisk veninde, der var seriøst ligefrem. Og så var jeg også kureret for tid og evighed. Det føles rigtig rart.

    Jeg har det sådan lidt - nogen skal bryde tabuet, og det kan ligeså godt være mig. Hvis folk ikke kan tåle at jeg siger menstruation og divacup, så får de nok alligevel svært ved at være venner med mig på længere sigt.

    Måske skulle jeg blogge lidt om samme emne i morgen. Så kan vi være kloge sammen.

    SvarSlet
  10. Signe: Nåhja, det røde. Den havde jeg helt glemt. Hvad mooncup angår: Prøv det! Allerede efter en halv dag vidste jeg bare, at mit liv var blevet bedre! Jeg hader bind. Og jeg hader hvad tamponer lige gør ved mig, så det er en fantastisk løsning med mooncup - ja eller divacup. Go right ahead. Og den er billig også!

    Sif: Ja, vi skal da være kloge sammen. Berøringsangst og tabu får ringe kår, når vi står sammen, booya!
    Jeg bliver bare alligevel altid lidt bange for at folk tænker 'freeeeeak' om mig, hvis jeg faktisk ruller mig ud. Men altså...det skal jeg jo bare lade være med.

    SvarSlet
  11. Noget meget nørdet humor om emnet :-)

    Nallefar - en ikke-så-sart mand.

    SvarSlet
  12. Hej, jeg hedder Malou og jeg bløder - ikke!

    Jeg har sådan en hormomfidus der fritager mig fra den slags. Før jeg fik den krævede hver menstruation mindst 2 sygedage. Tja bum, der er både fordele og ulemper ved den. Den skal skiftes hvert 5. år og det er ikke et rart indgreb. OG den koster 1400 kr i indkøb.

    Men jeg må sige at en moon- eller divacup er en fantastisk opfindelse. Så hvis jeg igen begynder at 'koge jordbær' vil jeg anskaffe mig sådan en :-)

    SvarSlet
  13. Det er smart med sådan en hormondims, men min veninde besvimede af smerte, da hun fik sat sin op. Den slags vil jeg gøre rigtig meget for at undgå....Men jeg slipper også som regel med lette smerter. Undtagen selvfølgelig de måneder, hvor jeg får selskab af hovedpine de første to-tre dage :-/

    SvarSlet