Musik fra 1990

Jo altså, i 1990 fyldte jeg 12 år. Utroligt, men sandt. To år senere blev jeg konfirmeret, men det er en anden snak. Nu og her handler det om musik.

Jeg skrev i går, at jeg, når jeg bliver stor, stadig vil høre musik fra 1990. Og det ved jeg bare, jeg vil. For når det har holdt de første tyve år, så holder det sgu nok også tyve år mere, forestiller jeg mig.

Det kan godt være, jeg før eller siden er nødt til at indse, at kvalitet og holdbarhed måske alligevel er en smule begrænset, men indtil videre lever jeg helt fint uden dén erkendelse.

Til gengæld tager musik fra 90'erne (ja, jeg udvider lige konceptet her) mig ofte med ned af en dejlig memory lane. Det heldige er jo, at det musik jeg husker og hører endnu, oftest har med rare minder at gøre. Musikken fra de uheldige dage med grimt hår, kikset opførsel i forbindelse med drenge og så videre - det hiver jeg ikke så tit frem af gemmerne. Så smart altså.

I aften har der på DR2 været tema om 90'erne og diverse musikere sidder bag skærmen i fine sofaer og med deres voksne måde at være på (undtagen lige dig, seje Kenneth Bager!) og forklarer, hvordan de lavede det ene og det andet og fandt på dette og hint.

Frem toner The Overlords, som jeg på ingen måde genkender.

Men alligevel er der bare ét eller andet indeni, som rører på sig, og febrilsk fisker efter noget sangtekst, som det véd, findes derinde.

En tekststump og en anelse af noget melodi gribes, og lige så snart jeg har den, farer jeg ind og jutuber på livet løs.

Og fordi jeg er så sød, skal I da alle sammen have muligheden for at vandre ned af den herlige memory lane (mindegade lyder bare ikke fedt) med mig og ikke mindst med jer selv.

I give you The Overlords - God's Eye! Den er SEJ!


PS. Totalt for fantastisk mundharmonika!