Arj men alser!

Jeg er elektronikteknologisk udfordret.

Ja, jeg må sande og indse og bide i sure æbler.

For jeg føler mig forfulgt og tænker, at jeg må have været led ved noget elektronik engang i mit liv, siden karma befaler det hele at svigte mig på én gang.

Først skrev min mobil kinesiske (eller hvad ved jeg?!) tegn i stedet for numre i opkaldslisten. Så ville den ikke tænde, da jeg prøvede 'genstart'. Nu er den hos Telmore. Som har sendt TRE (3!) mails om, at de har modtaget den. Men har I så fået min telefon eller hvad, hvaaaaaaaar?

Snart efter købte jeg et kamera, havde det med i byen én gang og nu er det i stykker. Trykket til ukendelighed lige i den fine skærm, så man hverken kan se eller tage billeder. Fabelhaft.

Mit fine minianlæg ville pludselig ikke afspille cd'er. Jeg fandt så ud af, at det vil det gerne, man skal bare lige nusse laserdutten af først. Ellers drejer den cd'en rundt i laaaaaaaaaaang tid for blot at skrive '00' i displayet. Og så mange cd'er med 00 numre har jeg slet ikke. Men nu piller jeg ved dutten (!) og så spiller den fint. Indtil videre. For jeg har sikkert jinxet det ved at sige, at det virker.

Da telefonen døde, købte jeg en smuk og lækker mp3-afspiller, så jeg kunne rejse til og fra Sjælland i julen uden at skulle høre på mine medpassagerer hele vejen.

I går i bussen ville den ikke tænde. "Æv," tænkte jeg, og ræsonnerede, at der nok ikke var mere strøm på batteriet. Vel hjemme satte jeg den til computeren og så virkede den fint + blev opladt. Alle tiders, for så VAR det jo bare strømmen.

Åh, sikken naivitet!

I dag i bussen virkede den heller ikke. Så den kan åbenbart ikke tænde uden at have strøm i røven. Ergo må batteriet være røget. Og jeg har jo lige brugt kassen fra afspilleren til at sende telefonen til Telmore.

For fuck's sake!