Teknologi vs. Ibber part II

Jeg undrer mig. Højlydt. Alene hjemme i stuen er jeg kommet med indtil flere udbrud af bar undren. Tech-guderne driver gæk med mig.

Mobilen er kommet retur fra Telmore. De beder mig om, at jeg undlader metalspåner i højtaleren. Ja ok, jeg véd det jo godt, jeg sjusker alt for meget med alle de metalspåner, jeg omgiver mig med til hverdag. Fint nok, Telmore, jeg skal nok strenge mig an. Til alt held virker telefonen igen, og dét uden at have kostet mig en øre.

Efter eksens exit (uh, alliteration! Se lige mig, se lige mig!) sad jeg jo med en dvdmaskine og et fjernsyn, men uden kabel imellem dem.

Formedelst ethundredeogfemti kroner (shit mand, det er mange penge for en slags ledning!) fik jeg anskaffet mig et herligt scartkabel på hele halvanden meter, sådan at dvdmaskinen ikke skal hænge i kablet på siden af kommoden, der huser mit fjernsyn, sådan som den tidligere har gjort.

Glad og fro sætter jeg mig til at spise breakfast of champions (stegt hamburgerryg (i en snæver vending kan det godt erstatte bacon), baked beans og røræg), mens jeg havde sat en film i dvdmaskinen. Og hvad sker der så?

INTET!

Disken snurrer larmende rundt inde i maskinen i laaaaaaang tid, hvorefter teksten på skærmen fortæller, at der ingen disk er i. Men det er jo løgn, for jeg har selv lagt disken der, så jeg véd, den er der.

Nå æv. Men hey, måske er det bare lige dén dvd, der er i stykker? Jeg prøver da lige med en anden.

Samme resultat; ingen disk.

Urimeligt på en søndag med andendagstømmermænd.

Jeg prøver med et par stykker til. Stadig ingen disk. Men - lo and behold!

Da min russiske udgave af The Matrix (som hedder Matritza) suser ud af maskinen, har den en ekstra disk med!

Det er min Love, Actually, som har været væk siden jeg flyttede herud til ghettoen for lidt mere end et år siden.

Den har åbenbart gemt sig dybt inde i maskineriet og er først kommet frem nu, hvor den altså fulgte med selveste Matrix (jeg kan sagtens mærke gudernes ironi over at lade netop dén film fikse mit teknologi-issue).

Og ja, nu virker maskinen.

Så nu ser jeg sgu Alien! Fra 2003. Director's cut. Fordi jeg fucking kan.



PS Morgenmaden er længe væk, men måske henter jeg nogle chips til min cola. Oh yes, pludselig blev andendagstømmermændene meget nemmere at håndtere.