Jesus på forsiden.
Fadervor på bagsiden.Gaven indeholdt en lille æske, og inden i æsken var der et fint lille, gyldent Dagmarkors.
Det rigtige Dagmarkors blev fundet i Sct. Bendts kirke i den sjællandske by, jeg kommer fra, Ringsted.
Det lå i Dronning Dagmars grav, deraf navnet, og når en brud gifter sig i kirken, træder hun over Dagmars grav, og derfor er det tradition, at bruden låner en kopi af det originale kors, som hun bærer i kirken.
Det originale hænger på Nationalmuseet og er formodentlig ikke sådan lige til udlån.
Jeg synes, det er sådan en fin tradition, og bliver helt giftelysten bare ved tanken. Selvom Sct. Bendts kirke er en af de længste i landet at gå igennem på vej til alteret.
Det originale Dagmarkors har ikke Fadervor på bagsiden, men i stedet Jomfru Maria og nogle helgener. Men da mit eget kors er et af dem med Fadervor, syntes jeg, at det var en god ide at give netop dét videre.
Det blev vel modtaget, dog fik babyen endnu et kors. Det er jo, hvad der kan ske.
Selve dåben gik ganske fint, vi stod alle stille og andægtigt, da lillepigen fik vand i håret - uden at hyle! - og onklen sagde det helt rigtige navn, så det gik glat.
Resten af dagen gik lige så glat.
Der var grillet kød, salat, brød, kage, snak, hygge og vikingespil. En herlig måde at bruge en søndag på faktisk.
Hvis det altså ikke lige indebar, at jeg skulle op 5.30 for at være i Herning til kl. 10..... så det var en træt lille mig, der kom hjem søndag aften. Men også glad, for det var en virkeligt dejlig dag - og kæresten og jeg er stadig benovede over, at vi blev valgt til at stå fadder.
Det rigtige Dagmarkors blev fundet i Sct. Bendts kirke i den sjællandske by, jeg kommer fra, Ringsted.
Det lå i Dronning Dagmars grav, deraf navnet, og når en brud gifter sig i kirken, træder hun over Dagmars grav, og derfor er det tradition, at bruden låner en kopi af det originale kors, som hun bærer i kirken.
Det originale hænger på Nationalmuseet og er formodentlig ikke sådan lige til udlån.
Jeg synes, det er sådan en fin tradition, og bliver helt giftelysten bare ved tanken. Selvom Sct. Bendts kirke er en af de længste i landet at gå igennem på vej til alteret.
Det originale Dagmarkors har ikke Fadervor på bagsiden, men i stedet Jomfru Maria og nogle helgener. Men da mit eget kors er et af dem med Fadervor, syntes jeg, at det var en god ide at give netop dét videre.
Det blev vel modtaget, dog fik babyen endnu et kors. Det er jo, hvad der kan ske.
Selve dåben gik ganske fint, vi stod alle stille og andægtigt, da lillepigen fik vand i håret - uden at hyle! - og onklen sagde det helt rigtige navn, så det gik glat.
Resten af dagen gik lige så glat.
Der var grillet kød, salat, brød, kage, snak, hygge og vikingespil. En herlig måde at bruge en søndag på faktisk.
Hvis det altså ikke lige indebar, at jeg skulle op 5.30 for at være i Herning til kl. 10..... så det var en træt lille mig, der kom hjem søndag aften. Men også glad, for det var en virkeligt dejlig dag - og kæresten og jeg er stadig benovede over, at vi blev valgt til at stå fadder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar