Semestrets første....

I mandags havde jeg en ægte lortedag. Jeg var træt, ked af det, følte mig tyk, med grimt hår, grimme tænder og alting var bare galt.
Jeg havde overhovedet ikke lyst til at tage til undervisning, og ville bare gemme mig på sofaen med Wuthering Heights, te og et tæppe hele dagen. Og alle de kanelsnegle, som jeg lagde i fryseren i sidste uge.

Men jeg kom afsted. Jeg gjorde det. Og selvom jeg gav mig selv lov til at tage den dovne vej i skole, så cyklede jeg den lidt længere vej. For jeg tænkte, at motion er så godt for folk, og det gør folk glade, og det udløser endorfiner, og frisk luft er så sundt og blablabla.

Det var rart at cykle. Det var rart med solskin på ryggen og frisk luft i ansigtet. Men det hjalp ikke.

Da jeg var på uni, sendte jeg straks en sms til min bedste ven i verden og spurgte, om han også var der. Og om han lige gav en kop kaffe og et kram i min pause. Dét gjorde han.

Det er fandme dejligt med gode venner, som er der, når man har brug for det. Og det gælder både dem, som gir kaffe og kage, og dem som bare skriver et sted på nettet, at man er god nok.

Dette semesters første kop kaffe fra unis automat.

I dag var jeg forbi automaten igen for at få den anden kop kaffe i dette semester - foreløbig, det skal nok blive til flere, især når det blir koldt! Men ak, jeg blev bange. På automaten hang en seddel; "Ud af drift. Kun kaffe." stod der på den.

Ok, så det hedder udE af drift, men det kan jo glippe. Hvad værre var, stod det ikke helt klart, hvorvidt det kun var kaffen, der var ude af drift, eller om det kun var kaffen, der virkede.

Jeg var heldigere end pigen foran mig. Hun fik en kop halvt fyldt med hvidligt skum, da hun bestilte kakao. Jeg fik min kaffe!