fredag den 11. september 2009

Sådan kan det gå.

Forleden havde jeg - endnu en gang - hovedpine. Jeg måtte aflyse en ellers glædeligt ventet gåtur med nogens hund i godt selskab og bare ligge og have ondt af mig selv, fordi jeg vidste, at kæresten fik gæster til aften. Stakkels, stakkels mig.

Så kom jeg i tanke om, at det nogle gange hjælper på hovedet-nakken-ryggen, hvis jeg bruger nogle af de muskler, som spasser ud og spænder op. Og dem kan man for eksempel motionere ved at ælte dej.

I fjernsynet var der nogen, der havde snakket om cinnamon rolls, så hvad var mere nærliggende end at smække nogle kanelsnegle sammen. Så var der også lidt til gæsterne, så det ikke virkede som om, de kom til ulejlighed.

Som sagt, så gjort, og jeg fik frembragt fire plader med snegle, før dagen var omme. Hovedpinen gik nu ikke væk, men de smagte dejligt og gæsterne gik tidligt hjem. Så alt i alt - succes!

Uhm. Snegle uden glasur.

Uhm. Snegle med glasur.

Uhm. En smiler i min glasur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar