onsdag den 2. september 2009

Velkommen tilbage

Hør nu her mester!

.....Jeg er studerende, fakultetet er humaniora, det er første dag efter to måneders ferie med afslapning, sol og tom hjerne!

Tror du selv, vi kan sidde stille og lytte koncentreret i halvanden time, imens du taler så hurtigt, at vi alligevel kun hører halvdelen af dit sløje skoleengelsk, hvor Butch udtales 'buts'?!
Imens du viser, hvordan alle undervisere mister enhver evne til at betjene AV-udstyr, så vi går glip af det mesterklip, du vil vise os?!
Imens du skriver sjusket og ulæseligt på tavlen - og ser overrasket ud, fordi vi falder døde om det øjeblik, du siger "Skal vi holde pause nu?"!?

Ja, jeg spørger jo bare.....

Men bortset fra dét, så var det nu kloge, gode ting han sagde. Og jeg kommer helt sikkert igen i næste uge. Og jeg vil endda glæde mig til det.

Inden jeg kommer helt så langt, vil jeg dog lige sidde og stirre tomt ud i luften en aftens tid.

3 kommentarer:

  1. Feeling now iz gooooood!

    Back to school er hårdt, tre dage med hovedpine og kronisk træthed. En flad weekend, men jeg er klar til mere!

    SvarSlet