I går aftes var der noget, der blinkede i nærheden af den boligblok, som står over for vores. Jeg sagde begejstret "Det tordner!".
Kæresten kiggede skeptisk på mig, og mente helt bestemt, at det jo nok lizzom bare var noget andet. For det var i hvert fald ikke torden.
Jeg åbnede vinduet på altanen, netop som et stort lyn og efterfølgende tordenskrald kom flagrende. Og kæresten måtte give sig.
Han burde have stolet på mig. For torden og jeg er gamle venner, vi går way back. Lidt ligesom Lorelai har det med sne i Gilmore Girls, hvor hun vågner midt om natten og siger 'Det bliver snevejr', hvorefter hendes hjertenskær siger, at det har vejrmanden overhovedet ikke sagt noget om, så det gør det altså ikke. Hun slæber hjertenskæren ud på gaden der midt om natten, og efter et øjeblik begynder det at sne.
Sådan har jeg det lidt med torden. Men kun lidt, for jeg ér ikke fiktiv og ingen står klar med torden, når jeg får en fornemmelse.
Men i går var den der.
Og det er noget der gør mig glad. Torden er så vildt og farligt og ud over det hele, at jeg bare elsker det. Jeg læner hovedet tilbage, får regn i fjæset (særligt i øjnene) og nyder spektaklet.
Det er det mest fabelagtige vejr overhovedet. Snestorm er også dejligt, men torden er bare mere temperamentsfuldt. Dét kan jeg godt lide.
Selvom jeg er meget skeptisk, hvad angår guder og guddomme, og godt kender den videnskabelige forklaring på lyden af torden (hov, hvordan og hvorfor er det lige lyn opstår?), så er det svært for mig ikke at se Tor fare omkring i sin stridsvogn med geder og gnister, mens Mjølner kastes frem og flyver tilbage til ham - og jeg tror altid en lille smule på, at det faktisk er ham, der laver al larmen. Sif for faen, har du nu skabt dig igen!?
Og en anden ting ved torden; det er så stærkt og magtfuldt. Og det smitter lidt af på lille mig. Jeg føler mig stærk og i stand til at klare alt, som lander for mine fødder. I can do this, tænker jeg, når jeg står med hovedet i regnen og glor på himlen fuld af lyn og larm.
Dét gør mig glad!
Ja! Torden er magtfuldt, uforudsigeligt og vildt! Det er et fedt slags vejr, selvom jeg ville vælge snestorm, hvis jeg kunne.
SvarSletMan ser for sit indre blik en Superman-agtig Ibber, flyvende gennem mørke tordenskyer med den knyttede næve først!
SvarSletYes, you can do this! - and hey, if you can't, you can always relocate to Norway; they would be happy to have you :-)
Årh, Tine - du er sød! Og sjov :)
SvarSletTorden og en kold fad så er det perfekt.
SvarSletFangtastisk, en der har det som jeg. Der er ikke noget mere fantastisk end når uvejr raser og man kan mærke naturen spille med musklerne.
SvarSletTordenvejr er fantastisk, jeg elsker det. Men jeg elsker det knap så meget når jeg er midt ude i skoven på hesteryg og det pludselig begynder at buldre og brage og pisse ned. Skulle jeg hilse og sige
SvarSlet(og Sif er en meget tålmodig og kærlig kone, der ikke slår Thor nær så meget som hun burde med den hore-agtige opførsel han lægger for dagen!)