lørdag den 28. februar 2009

Velkommen på blogspot.com

Jeg har så lige valgt at flytte min blog fra mit eget domæne hertil. Jeg fik aldrig rigtig kontakt med andre på mit domæne, så nu prøver jeg da bare her.


Nå...men angående den der gåde, så er det jo lidt snyd. Der står jo ikke andet end 'han', 'far' og 'søn' i den - så det er i grunden helt naturligt, at ingen rigtig overvejer, at kirurgen kunne være drengens mor. Vi er jo så simple, at vi kan være ret nemme at styre i tankerne. Såeh... Men altså ja, vi SKAL have ligestilling.

Og billigere økologi og ordentlig mad.

Gæt en gåde!

En far og hans søn er ude at køre i bil. De kommer ud for for et uheld og faderen dør på stedet.
Sønnen overlever, men har alvorlige indre skader og køres på hospitalet for at blive opereret.
Han lægges på operationsbordet, kirurgen kommer ind, kigger på ham og siger “Jeg kan ikke operere, det er min søn!”

Spørgsmål: Hvordan hænger det sammen?









SPOILER!


Svaret er selvfølgelig, at drengens mor er kirurg. Ganske simpelt. Men alligevel ikke umiddelbart nok til at folk kan gætte det uden videre. Det er da tåbeligt! I Danmark kan alle blive, hvad de vil (og i øvrigt evner) uanset kønnet. Så kom nu ud af hulerne og vid det!


(26. februar 2009)

Kitte Kry sat i stalden

Sidste år var jeg så heldig at låne penge til en cykel.
Jeg gik ned på Nørre Allé og købte en knaldsort og superfantastisk cykel, som jeg straks navngav Kitte Kry.

Min trofaste ganger og jeg har siden da cyklet rundt sammen og oplevet spændende ting i både solskin, regn og sne.

Desværre er det sådan, at Kitte Kry har helt almindelige dæk, og det er nu ved at blive lidt for træls. I går var fordækket fladt, da jeg kom ud fra fakta med rygsækken fuld af varer, så jeg måtte gå hjem. Fordækket har nu ikke været fladt før, men det har til gengæld bagdækket - i overmål.

Faktisk er det ikke mere end en uge siden (i går), at jeg hentede Kitte Kry hos cykelsmeden efter lapning af bagtøjet. Og det var fjerde gang.
Altså er dette den femte (5.!) gang, den er punkteret. Og de to sidste gange har jeg både kunnet høre og mærke ved at holde hånden for, hvordan luften er blæsssssssst ud af dækket.

Og nu står så smukke, dejlige Kitte Kry i kælderen til ingen verdens nytte.

Hvem låner mig til punkterfri Kevlardæk?

(26. februar 2009)

Mig og maskinen del II

Min cykel er flad, og derfor har jeg været nødt til at tage bussen nogle dage. Derfor er mit buskort blevet brugt op, og fattig som jeg er, har jeg ikke haft råd til at købe et nyt, så jeg har i stedet købt billet to gange.
Dermed har jeg så stiftet bekendtskab med Midttrafiks nye billetautomater med touchscreen.....

Frisk og glad går jeg hen til automaten i sikker forvisning om, at det sagtens er noget, jeg kan hitte ud af. Jeg trykker på 'Enkeltbillet', fordi jeg ikke skal have en natbusbillet, som er det eneste andet valg, man kan foretage.

Så kommer der en blank skærm. Jeg kan trykke på et '?' eller 'gå tilbage'. Hm. Ikke lige det jeg ville.
Jeg trykker tilbage og starter forfra. Det samme sker.

En dame ved siden af mig siger, at nogle andre har fået den til at virke tidligere. Mystisk, tænker jeg, for den virker jo ikke.

Så kommer der en vældig ung pige ind i bussen, som går hen til mig og automaten. Jeg siger, at jeg ikke kan få den til at virke, så hvis hun kan, er det da fantastisk.
Hun trykker på 'Enkeltbillet' og det virker, som det skal.

Jeg smiler fjollet ved mig selv og indser, at jeg har trykket på 'info' ud for 'Enkeltbillet'. Så da pigen er færdig, køber jeg min egen billet og sætter mig langt nede bag i bussen.

Jeg elsker teknologi!

(18. februar 2009)

Eksamener - yay!

Og forresten - jeg bestod sørme alle fire eksamener i dette semester!
Så i morgen kl. 8 starter jeg på undervisning til bachelorprojekt med faget formidlingsdidaktik. På onsdag går vi så i gang med retorisk analyse og det er de to eneste fag, jeg har på dette semester. Fantastisk.
Jeg er svært begejstret! ...og ville lige blære mig her...



EDIT: Mine søstre er også glade for det, så de har sendt mig smukke blomster. Se bare.


(1. februar 2009)

Stof til eftertanke

Jeg siger ikke, at Gud eksisterer.
Jeg siger ikke, at det overhovedet er sandsynligt, at Gud eksisterer.

Jeg siger bare, at i Menighedsfakultetets have står der et æbletræ, som bærer frugt hele året. Og ikke bare de der 8-9 æbler som i januar hænger på alle mulige træer og er mad for diverse fugle. Nej, det bærer frugt for alvor. Hele kronen er fuld af æbler og det er januar.

Jeg siger det bare...







(30. januar 2009)

Nyheder

Dagens bedste nyhed er, at jeg bestod min skriftlige eksamen fra december. Det betyder nemlig, at jeg nu er optaget på bachelorprojektet, som er et fag, der hedder 'formidlingsdidaktik'. Nemlig. Og undervisningen starter på mandag kl. 8. Det er meget tidligt om mandagen. Meget tidligt. Men det kan nok lade sig gøre, tror jeg.

Dagens anden nyhed er, at Roskilde Festival har offentliggjort et bandnavn, altså et af de bands, som kommer og spiller på årets festival. Netop i dag har de sagt, at Coldplay er et af årets navne. Og det er der nok en hel masse mennesker, som er enormt glade for. Personligt synes jeg da, det er fint, at Coldplay er nået til Roskilde. Men jeg skal nok ikke se dem spille. Coldplay er jo tuderock af værste skuffe. Og selvom jeg vist er blevet lidt ældre og blødere og synes, at nogle sange kan være ok og måske faktisk næsten gode, så må jeg indrømme, at jeg stadig synes, sådan alt i alt, at Coldplay er noget fis. Men masser af mennesker synes jo, de er toppen, så de kan jo nyde Coldplay på festivalen. Så nyder jeg nok bare en øl og noget andet musik imens. It's all good.

(28. januar 2009)

Hvor er jeg!?

Nogle gange sker det, at man lige mister orienteringen. Sådan har jeg det lidt for tiden. Det skyldes uden tvivl mine eksamener, som gør mig træt af russisk og nogle gange lidt generelt træt af livet.
Hvor er jeg, hvad skal jeg, hvad vil jeg, hvor vil jeg hen, hvor står jeg i det hele taget i forhold til alting? Store spørgsmål, som åbenbart kan besvares, hvis man går i en boghandel.



Nogle gange er det bare noget med at være på rette sted på rette tid, så får man svar på alting.

(16. januar 209)

Chips

Jeg er normalt meget selektiv, når det handler om ting, jeg skal spise. Nogen kalder mig kræsen, men det er jeg ikke. Jeg er bare meget se-lek-tiv. Basta.

Derfor plejer jeg at holde mig til de chips, jeg kender for ikke at få ubehagelige overraskelser på tungen. Men i går, da jeg købte ind med en lille buzz forårsaget af to juleøl og en classic, var jeg åbenbart modig. Jeg købte to poser Kims Snack Chips. Dem i den gule pose, som vist bare hedder med 'krydderi' og dem i den røde pose, som er med tomatsmag.

Og så har jeg observeret noget.

Ikke alene har tomatchipsene mere farve end de krydrede, det giver måske nok sig selv, da der sikkert er smurt et eller andet tomat-tjavs på dem. Men de er også meget mere krøllede end dem fra den gule pose. Hvad er nu det for noget? Gad vide, om man kan skrive til Kims kundeservice og få svar på det. For de ér altså meget mere sammenkrøllede og bøjede end de andre.

Dem i den grønne pose, som er med sour cream, kunne jeg til gengæld aldrig drømme om at købe. Uanset om jeg så købte ind i en ti hestes brandert ville jeg ikke betale for dem.

Men de krøllede tomatnogen er faktisk helt ok. Så lærte jeg da det.

(10. januar 2009)

2009

Vær velkommen Herrens år.

Tømmermændene var væk, da vi vågnede i dag, og efter et bad, var der endda ingen grus tilbage i øjnene. Ej heller mascara.

Julen kom og gik og det samme gjorde nytårsaften. Nu er det allerede 2009 og jeg har vasket op hele eftermiddagen. Jo jo, det er i sandhed året, hvor lille Iben tager fat og får det gjort.

....eller hvad?

Gode intentioner har jeg da og jeg fik jo faktisk vasket op, hvilket var lidt af en bedrift, på trods af at hr. Kæresten allerede havde vasket bestikket og et eller andet andet op. Det tog mange timer, men jeg lyttede radio med Tom McEwan imens og så gik tiden jo så nemt, så nemt.

Nu vil jeg læse videre i Eragon - og drengen der pludselig får sig en drage og en skæbne. Jo tak, den er fin.

I morgen skal der læses og vaskes tøj. Ses vi?


(2. januar 2009)

En Sjælland-Jylland-ting

Danmark er et ret lille land. Derfor har jeg også altid troet, at der ikke rigtig var noget særligt egns-præg, man skulle vænne sig til, hvis man nu flyttede fra...eksempelvis Ringsted eller Amager til, ja, for eksempel Århus, som jeg nu gjorde for tre år siden.
Men der ér særlige ting, som man skal vænne sig til. Særligt inden for fastfood.

Hjemme på Sjælland, alle steder jeg har købt pizzamad, har vi kaldt de der store brød rullet om kebab eller andet for 'durum med kebab' - ja, eller 'med kylling' og så videre. Men her i Århus kalder man det altså noget andet. Rullekebab er ordet. Og ja, det er grinagtigt nok i sig selv. Men alligevel slap jeg for krampelatter lige til den dag, hvor jeg så et skilt, som reklamerede for både rullekebab, rullefalafel og - intet mindre - rullekylling. Nu er min hjerne en af dem, som gerne laver film ud fra ord og sætninger, og den der 'rullekylling' var sgu bare for morsom. Og det lyder fuldkommen wack. Men ok, det er til at vænne sig til.

Når man køber pomfritter på det der Sjælland, så kan man få salatmayonnaise med til dem, noget jeg var svært forfalden til. Men her i Århus kan det bare ikke lade sig gøre. Man kan få remoulade, ketchup og et eller andet suspekt 'pomfrites-sauce'. Men man må sgu selv gå i føtex og købe et glas salatmayonnaise til fritterne.

Ok, det er jo småting. Men en anden ting som bare kan få mig til at slå en stor latter op på baggrund af humor over ulogik er, at når man får en pose til sine pizzaer, så kommer de pizzaerne i posen sådan, at hvis man holder i hankene, står pizzaen lodret og taber fyldet. Og hvad er så hele ideen med posen, hvis man alligevel skal bruge begge arme for at bære sin mad!? Det er så superfjollet. Og jeg har altså aldrig oplevet det på Sjælland. Der lægger man dem i bunden af posen, så man kan holde i hankene og nemt og handy få sin mad med sig.

Når alt dette er sagt, må jeg sige, at jeg elsker at bo i det her Århus. Det er jo morsomt! Og så er det også rart.


(18. november 2008)

Mig og maskinen del I

Uh, det er længe siden sidst! Skidt skidt skidt. Men nu sker her jo så noget. Og jeg har lige noget i ærmet også.

I dag var jeg på uni. Mandagen er jævnt hård med først to timers tung og tør grammatik og derefter tre timers tung og tør skriftlig fremstilling. Hvilket i dag var ekstra elendigt, fordi underviseren bare viste powerpoint-slides og læste højt fra dem.

Endelig bliver det pause, og da jeg både fryser og har opdaget, at min fine, grønne pære smager som dårlig vin, går jeg til kantinen for at købe en kop kakao og en pose salte fisk. Fiskene havde de så ikke, men jeg stopper en 10'er i maskinen og beder om Chocofanter i stedet.

Men den fandens maskine nægter at give mig noget som helst. En af de andre stod der også og prøvede så godt han kunne at hjælpe mig, selvom sådan nogle maskiner generelt er ret nemme at finde ud af. Vi baksede med det og jeg hidsede mig op og var sur over, at den havde slugt min ti'er og ikke givet mig noget slik! Ham den anden sagde endnu en gang, at det jo var underligt, at maskinen viste 0,50kr i displayet, når jeg havde puttet en ti'er i. Om jeg nu var sikker på, jeg ikke var kommet til at bruge for meget på kakaoen. Men jeg havde jo først købt kakaoen og så bagefter kommet ti'eren i, så nej nej nej, det var bare den lortemaskine, som ikke ville opføre sig ordentligt. Indtil jeg så tænkte, at hey, måske var det faktisk kun en 50øre jeg smed i maskinen! Og ganske rigtigt. Ti'eren lå stadig i min pung. Og så fik jeg ikke engang mine Chocofanter, da jeg så gav maskinen pengene. Jeg fik en luset Kit Kat og så kom vi endda for sent tilbage til timen.

Jo jo, man lærer skam noget om den virkelige verden på det der universitet! :-D

(3. november 2008)

Af skade bliver man klog

Har du nogensinde overvejet, hvor meget man egentlig stoler på et varemærke? Jeg mener, når man for eksempel lukker læberne om et sugerør og suger ind i sikker forvisning om at få dejlig Matilde kakaomælk i gabet. Eller når man sætter læberne til den hvide plast, læner hovedet bagud og modtager Cultura drikkeyoghurt. Eller andre produkter, som kommer direkte fra en lukket pakning og ind i skuffen på den kære forbruger.

Det har du sikkert ikke. Og det er du helt garanteret ikke ene om. Men det kan hurtigt ændre sig.

For eksempel kan du være så uheldig som min søster, hvis 8-årige knægt glad satte sig til at drikke Matilde og derefter kom med en bettutet kommentar til moren om, at den smagte forkert. "Pjat," tænkte den voksne og smagte selv. Og gad så drengen ret. Det smagte aldeles hæsligt og ingen drak resten, som i stedet havnede i en skraldespand i nærheden. Episoden ligger et års tid tilbage, men begge husker stadig den grimme smag af alt andet end kakao fra kartonen.

Ærligt talt tænkte jeg også "Pjat," da jeg hørte det, for de ér sarte mennesker - og Matilde er jo Matilde, det véd man da.

Men ak. En dag i Søstrene Grene skulle jeg da lige have mig en af de nye Toms kakaomælk. Sådan en fiks lille karton, som jeg lige kunne drikke, mens jeg dalrede videre ned af Strøget.
Jeg nåede helt hen til den store skraldespand ved udgangen, før jeg tog en tår - som røg direkte i skralderen med karton, sugerør og en ed fra min dårligt smagende kæft. Aldrig har jeg da haft noget så stygt i munden, det smagte rent faktisk værre end Fernet Branca.
Med Fernetten er man jo i det mindste forberedt på, at det smager hæsligere end Satans sure tæer, men når man suger kakao i sig og bliver mødt af noget, der langt fra smager som kakao, så bliver man sgu bare chokeret. Og så fik 7Eleven lige glæden af at sælge mig en pakke tyggegummi, så jeg kunne blive den grimme smag kvit.
Så kan du jo tænke på det, næste gang du bare åbner gabet og regner med at smage tyk og læskende kakao, eller frisk og fyrig drikkeyoghurt.
Start med en lille mundfuld.


(20. oktober 2008)

Skuffet og sløj

Kæresten og jeg står skrevet op til en masse boliger via Kollegiekontoret, fordi vi nærmest overhovedet ikke kan undvære hinanden og enormt gerne vil bo sammen.
Vi fik et tilbud fra dem i sidste uge, som godt nok var lidt dyrt i forhold til beliggenhed og størrelse, men det ville være et fint sted at starte med at bo sammen - og så var det til overtagelse allerede den 1. november, så det var lige nu og her.

Desværre har Kollegiekontoret så skrevet forkert med hensyn til huslejen, så den koster næsten 6000. Det har vi ikke råd til, så nu har vi sagt nej. Øjh.

Og nu tager kæresten så på Hyggecon og er ikke hjemme før søndag en gang. OG jeg er blevet syg. Jeg har ondt i halsen og ligger bare på sofaen og småsover uden overhovedet at tænke.

Det ér lidt en træls onsdag. Men jeg har i det mindste brunkager og Cox Orange æbler!


(15. oktober 2008)

Efterår

Nåhja - og en helt anden ting.....
....jeg er helt vild med efteråret. Det har altid været min yndlingsårstid, fordi luften bliver så dejligt sprød på denne tid af året, vejret er dejligt og passer til mit temperament med rusk og regn og naturen skifter farve. Det er smukt og det er dejligt og jeg elsker det.
Og så er efteråret tiden for min fødselsdag, det har jo nok også sin betydning. Men ikke mindst så er efteråret optakt til den kommende højtid - og er der noget, jeg er glad for, så er det jul.
Således er jeg allerede i julestemning og har købt årets første brunkager og guffet dem med stor glæde. Og jeg har hørt julemusik på youtube, ha, det er skønt!
Så et tidligt, men dybfølt, glædelig jul til jer alle!


(11. oktober 2008)

Dåbsweekend

Dette er weekenden, hvor jeg lover højt og helligt at opdrage min nye nevø i den kristne tro, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg skal til min søsters knægts dåb på søndag og hun har spurgt, om jeg vil stå fadder. Det vil jeg selvfølgeligt gerne.
Jeg tror ikke på Gud eller Fanden, og det er derfor noget løgn, jeg har tænkt mig at stå og sige i kirken. Det er jo åndssvagt, men jeg vil nu gerne stå fadder alligevel. Og som søster siger, så lægger de ikke meget i det kristne budskab omkring dåben.
Og så er det at jeg, og måske du, vakse læser, overvejer, hvilken pointe der så overhovedet er i dåben? Men det må min søster om. Og jeg skal gerne stå fadder, for min søsters opfattelse af 'mine pligter' kan jeg sagtens stå inde for. Og i øvrigt vil det jo aldrig blive mig, der skal tage mig af den bette, i fald min søster og hendes mand skulle blive opslugt af et sort hul eller lignende. Men det er en ære at blive spurgt, og jeg vil gerne gøre det, ligesom jeg også er fadder for min anden søsters søn.
Og når den tid kommer, så har jeg ikke lyst til at få mine egne børn døbt, selvom kæresten har en familie-dåbskjole, som det er tradition, at ungerne får på, når de skal døbes. Men jeg tror jo ikke på det overhovedet. Og jeg synes ikke, jeg vil presse en dåb med samtidig optagelse i en kristen klub (som man aldrig kommer ud af!) ned over hovedet på mine poder, når sådanne en gang ankommer.

I morgen hopper kæresten og jeg på et tog og tager over til min anden søster - hende med den større søn - og er der til mandag. Hele min familie bor jo ovre på det der Sjælland og jeg glæder mig til at komme lidt hjem. Jeg glæder mig tosset meget til at se hende. Det er en weekend, hvor hun ikke har sønnike, og så får vi altid lige talt lidt mere sammen, end når han er der. Vi skal så købe dåbsgave og hygge os hele lørdagen. Det bliver fabelhaft.

(fra 10. oktober 2008)

Så blev det mandag.

Og hvilken virkelig fantastisk flot mandag. Efteråret viser sig fra sin absolut bedste side med højt til himlen, solen fremme og en dejlig, sprød luft at indånde, så man føler sig frisk helt ned i tæerne.
Med mindre man, som jeg, dalrer rundt med svimmelhed og en følelse af ikke helt at få blod nok til hjernen, eller som om man liiiige falder lidt om om et par sekunder.
Til gengæld for al sløjheden oplevede jeg en af mine yndlingsting i dag.
Jeg gik hjem fra kæresten, da han tog på job ved 13-tiden. Som altid (når det er lyst i hvert fald) gik jeg igennem Botanisk Have, da det ligesom er den mest direkte vej - og så fordi, det jo er dejligere at gå og kigge på træer, buske og ænder, end at se på parkerede biler og hullet asfalt på vejen uden om haven.
I Botanisk Have, i egne tanker, i eget svimlende univers gik jeg med Kitte Kry, da jeg pludselig duftede en sød og dejlig duft. Der er simpelthen en eller anden vækst i Botanisk Have, som dufter af candyfloss. Det er det mest fantastiske!
Man plejer at kunne dufte det i september, men af en eller anden grund har jeg i år måttet vente til oktober med at opleve det. Men så var duften dog meget mere kraftig end den plejer. Skønt.
Jeg elsker det danske efterår. Det er så smukt og stemningsfyldt og når det så giver mig gaver, som et træ, der dufter af slik, så elsker jeg bare hele verden.
Og selvom jeg er vildt bagud med studiet, var rigtig sløj og på nippet til at dåne og har lidt angst for at binde mig, selvom jeg har den mest fantastiske mand som kæreste - så gik jeg lige der og tænkte, at verden og livet er en fantastisk gave.

Nyd det nu! :)

Rengøring på en fredag

Godt så.
Første indlæg på min blog...og det kommer så til at handle om rengøring. Som om det på nogen måde er typisk for mig. Jeg har et ret løst forhold til nullermænd, vasketøj og små dimseting, som lige ryger på gulvet.... ikke at jeg lever i en svinesti, men jeg synes bare ikke, det er det værste i verden, hvis man har en nullermand i hjørnet, der er stor nok til selv at komme og hilse på gæster og sige 'Hej, jeg hedder Jørgen.'
Men nu bor jeg tilfældigvis et sted, hvor vi deles om rengøringen på den facon, at man har en rengøringsuge hver fjerde uge (fordi vi lige er fire værelser, så smart!) og så står man for lige at køre fællesarealerne igennem. Og nu var det så min tur.
Egentlig skal det gøres om lørdagen, men min kæreste dukker op hos mig en gang i nat, så jeg ved bare, at jeg ikke får det gjort i morgen, så jeg fik det simpelthen overstået i dag. Sikken fabelagtig fredag aften.
Hvorom alting er (hvorfor findes der ikke et kortere og mere fyndigt dansk udtryk end dét!?) så var jeg i gang på det ene badeværelse med spand og klud, da en af de andre kom ud på gangen og kækt gik ud på det andet badeværelse - som indeholdt alle de andre rengøringsremedier - og gik i bad. Ok, det kan man jo trænge til, tænkte jeg, og eftersom det var en 'ham', mente jeg, at det måske endda ville gå hurtigt nok til, at jeg kunne undgå at spilde tid med at vente på atter at komme til mine ting.
Og dog - for så kommer jeg på badeværelset efter ham, og det er jo fint nok, at manden skulle tage et bad, men kunne han ikke have sat gulvmoppen og den åbne Ajax ud fra brusenichen forinden!? Og eventuelt have undladt at bruge gulvet som badekar, når jeg nu skulle feje?
Rengøringen blev nu gjort alligevel, så sprang jeg bare fejningen over. Men jeg fik da et fint gulv frem trods alt.
Det værste af hele rengøringsræset var nu alligevel, at jeg først måtte dræbe en enkelt edderkop, som var lige ved at slippe fra mig, så jeg næsten hvinede. Den var sgu næsten på størrelse med Rundetårn. Mindst! Men nu er den et sted i kloakken. Beware of Iben the 5 foot 7" cleaning lady!