Har du nogensinde overvejet, hvor meget man egentlig stoler på et varemærke? Jeg mener, når man for eksempel lukker læberne om et sugerør og suger ind i sikker forvisning om at få dejlig Matilde kakaomælk i gabet. Eller når man sætter læberne til den hvide plast, læner hovedet bagud og modtager Cultura drikkeyoghurt. Eller andre produkter, som kommer direkte fra en lukket pakning og ind i skuffen på den kære forbruger.
Det har du sikkert ikke. Og det er du helt garanteret ikke ene om. Men det kan hurtigt ændre sig.
For eksempel kan du være så uheldig som min søster, hvis 8-årige knægt glad satte sig til at drikke Matilde og derefter kom med en bettutet kommentar til moren om, at den smagte forkert. "Pjat," tænkte den voksne og smagte selv. Og gad så drengen ret. Det smagte aldeles hæsligt og ingen drak resten, som i stedet havnede i en skraldespand i nærheden. Episoden ligger et års tid tilbage, men begge husker stadig den grimme smag af alt andet end kakao fra kartonen.
Ærligt talt tænkte jeg også "Pjat," da jeg hørte det, for de ér sarte mennesker - og Matilde er jo Matilde, det véd man da.
Men ak. En dag i Søstrene Grene skulle jeg da lige have mig en af de nye Toms kakaomælk. Sådan en fiks lille karton, som jeg lige kunne drikke, mens jeg dalrede videre ned af Strøget.
Jeg nåede helt hen til den store skraldespand ved udgangen, før jeg tog en tår - som røg direkte i skralderen med karton, sugerør og en ed fra min dårligt smagende kæft. Aldrig har jeg da haft noget så stygt i munden, det smagte rent faktisk værre end Fernet Branca.
Med Fernetten er man jo i det mindste forberedt på, at det smager hæsligere end Satans sure tæer, men når man suger kakao i sig og bliver mødt af noget, der langt fra smager som kakao, så bliver man sgu bare chokeret. Og så fik 7Eleven lige glæden af at sælge mig en pakke tyggegummi, så jeg kunne blive den grimme smag kvit.
Så kan du jo tænke på det, næste gang du bare åbner gabet og regner med at smage tyk og læskende kakao, eller frisk og fyrig drikkeyoghurt.
Start med en lille mundfuld.
(20. oktober 2008)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar