Kæresten og jeg står skrevet op til en masse boliger via Kollegiekontoret, fordi vi nærmest overhovedet ikke kan undvære hinanden og enormt gerne vil bo sammen.
Vi fik et tilbud fra dem i sidste uge, som godt nok var lidt dyrt i forhold til beliggenhed og størrelse, men det ville være et fint sted at starte med at bo sammen - og så var det til overtagelse allerede den 1. november, så det var lige nu og her.
Desværre har Kollegiekontoret så skrevet forkert med hensyn til huslejen, så den koster næsten 6000. Det har vi ikke råd til, så nu har vi sagt nej. Øjh.
Og nu tager kæresten så på Hyggecon og er ikke hjemme før søndag en gang. OG jeg er blevet syg. Jeg har ondt i halsen og ligger bare på sofaen og småsover uden overhovedet at tænke.
Det ér lidt en træls onsdag. Men jeg har i det mindste brunkager og Cox Orange æbler!
(15. oktober 2008)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar