I dag må helt klart være 'tag på lejrskole-dag'.
Jeg var med toget fra Kbh til Århus fra formiddag til eftermiddag og der var også en 6.klasse med.
De larmede og var, som 6-klasser nu kan være - ganske underholdende, og faktisk ikke så for meget, som jeg var bange for, da de kollektivt væltede ind i vognen i Roskilde og dermed rev mig brat ud af den søvn, jeg havde brug for.
Men så igen, så var jeg vågen, da damen med vognen kom - og da jeg skulle ud på perronen i Ringsted for at modtage hele min mors kollektion af rabarber fra haven. Dejligt at have en mor, som gider hive dem op af jorden og køre til stationen med dem, bare for at sende dem så friske som muligt til Århus. Og nåja, så for lige at få en ekstra krammer af den yngste datter. Ja, det er mig. - og jeg nåede at købe kaffe med mælk af damen. Det var dejligt sammen med den croissant, jeg havde købt på Hauptbahnhof i Kopenhagen derovre.
Nå, lejrskolen. Da 6.B (som læreren sagde, da de skulle lytte grundigt) stod af i Skanderborg, ventede et andet hold unger på en anden perron på et tog, som kører den modsatte vej. Formentlig jydebørn som skulle til Sjælland, omvendt af Roskilde-ungerne, som jo skulle til et sted i nærheden af Skanderborg, som tog en halv time mere at komme til. Jojo, jeg hører nemlig også efter, når læreren råber "6.B så hører I lige her!"
Da vi kom til Århus, var der endnu en klasse på perronen, som skulle syd- og muligvis østpå. Og før I kommer for godt i gang med at sige, at det da bare er blå mandag, stopper jeg jer. For ja, det er det i dag, og dén slags unger så jeg også mange af. Men man har vel sjældent soveposer med til blå mandag. Og to lærere med fuldkommen styr på, hvor de alle skal hen og hvordan de kommer det. Bare for at dokumentere, kan jeg nævne, at der kom en mand med firmatrøje og hængerøv og spurgte mig, hvordan man forstår buskøreplanerne her i Århus. Han stod jo netop og skulle med 'de unge mennesker' i Friheden. Og dé var nemlig ude på blå mandag. De andre var altså lejrskoleunger.
Jeg håber, de får en god uge alle sammen.
Og Ordningen er, hmm, ikke videre veldefineret. Men måske er det bare livet set fra min vinkel. Små ting og sager, som på en eller anden facon lige bliver fanget og sætter gang i synapserne hos mig. Alt fra bagateller til bigtime kriser. Kom frisk.
Viser opslag med etiketten bus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bus. Vis alle opslag
mandag den 4. maj 2009
onsdag den 18. marts 2009
Onsdag på uni
Jeg er blevet kaldt chicken farm i dag.
Eller rettere min ven og jeg er blevet kaldt chicken farm i dag. Af en mand i bussen. En mand i bussen, som viftede med hånden ad os, som lavede det der 'jap jap jap'-tegn med hånden (fingre og tommel mod hinanden igen og igen), og som sagde 'bonderøve' om os også.
Alt sammen fordi min ven og jeg er sådan nogle kvindagtige sladretøjter, som pladrede hele vejen fra mandens stoppested og ned til banegården.
Det er da også for dårligt, at man i det offentlige rum skal høre på glade mennesker, som beundrer og kommenterer de fine krokusser i Rådhusparken og laver sjov og griner sammen. Tsk.
Min ven troede så, at manden havde sagt 'Sikken barm', og så fik vi jo grinet lidt ekstra. Åh, det var i grunden herligt!
....
I dag fik jeg bekræftet en fordom:
Visse akademikere sidder på deres kontorer og bliver mere verdensfjerne og virkelighedsuvidende for hver dag, der går.
I Statsbibberens kantine sad jeg med min salat og min økobolle og spiste ganske stille.
Ved et af de andre borde sad fire mennesker og spiste, imens de talte om et eller andet museum (eller lignende), som havde valgt, at publikum primært kan finde information om dem på deres hjemmeside. Den ene mente, at det var dumt, fordi så mange ikke har internet. Den eneste kvinde ved bordet sagde, at det var noget, de var ligeglade med, når de markedsførte sig.
Det gav så en kortere diskussion (måske længere, men så kom min kammi og vi begyndte selv at snakke) om hvor mange, der egentlig har internet og computere.
Én af dem mente, at det er der sørme mange, som ikke har. Blandt andet landbrugsfolk, dé har i hvert fald ikke internet. Eller sågar en computer.
Joeh, mente en anden.
Arh, ikke landarbejderne da!
Jo, indvendte den tredje, for landarbejderne er jo taget ind til byerne!
Ja ja, sagde den første, men de har sgu ikke internet eller computer af dén grund!
For slet ikke at tale om de arbejdsløse! DÉ har i hvert fald ikke internet og computer! fortsatte manden.
Men her måtte kvinden alligevel sige noget; Jo de har så. De har både computer og farvefjernsyn.
Ja, farvefjernsyn, medgav manden, men ikke computere!
....jeg sad ved mit bord og blev ganske forundret over de mennesker, som sad der og var så uden for tiden.
Det er jo helt utroligt, at de (formentlig) regner sig for at være nogle af Danmarks klogeste hoveder (og ganske sikkert er det inden for deres specielle områder!), men samtidig har så lidt begreb om, hvad der sker i det samfund, som udvikler sig omkring dem.
Landarbejdere taget til byen, 'de arbejdsløse' som en fasttømret (og fattig!) gruppe og bønder, som ikke har en computer. Jeg gad godt vide, hvordan de tror, de fleste af Danmarks bønder holder regnskab, hvis ikke på en computer.
Hillemænd, jeg bliver aldrig akademiker af dén grad!
Eller rettere min ven og jeg er blevet kaldt chicken farm i dag. Af en mand i bussen. En mand i bussen, som viftede med hånden ad os, som lavede det der 'jap jap jap'-tegn med hånden (fingre og tommel mod hinanden igen og igen), og som sagde 'bonderøve' om os også.
Alt sammen fordi min ven og jeg er sådan nogle kvindagtige sladretøjter, som pladrede hele vejen fra mandens stoppested og ned til banegården.
Det er da også for dårligt, at man i det offentlige rum skal høre på glade mennesker, som beundrer og kommenterer de fine krokusser i Rådhusparken og laver sjov og griner sammen. Tsk.
Min ven troede så, at manden havde sagt 'Sikken barm', og så fik vi jo grinet lidt ekstra. Åh, det var i grunden herligt!
....
I dag fik jeg bekræftet en fordom:
Visse akademikere sidder på deres kontorer og bliver mere verdensfjerne og virkelighedsuvidende for hver dag, der går.
I Statsbibberens kantine sad jeg med min salat og min økobolle og spiste ganske stille.
Ved et af de andre borde sad fire mennesker og spiste, imens de talte om et eller andet museum (eller lignende), som havde valgt, at publikum primært kan finde information om dem på deres hjemmeside. Den ene mente, at det var dumt, fordi så mange ikke har internet. Den eneste kvinde ved bordet sagde, at det var noget, de var ligeglade med, når de markedsførte sig.
Det gav så en kortere diskussion (måske længere, men så kom min kammi og vi begyndte selv at snakke) om hvor mange, der egentlig har internet og computere.
Én af dem mente, at det er der sørme mange, som ikke har. Blandt andet landbrugsfolk, dé har i hvert fald ikke internet. Eller sågar en computer.
Joeh, mente en anden.
Arh, ikke landarbejderne da!
Jo, indvendte den tredje, for landarbejderne er jo taget ind til byerne!
Ja ja, sagde den første, men de har sgu ikke internet eller computer af dén grund!
For slet ikke at tale om de arbejdsløse! DÉ har i hvert fald ikke internet og computer! fortsatte manden.
Men her måtte kvinden alligevel sige noget; Jo de har så. De har både computer og farvefjernsyn.
Ja, farvefjernsyn, medgav manden, men ikke computere!
....jeg sad ved mit bord og blev ganske forundret over de mennesker, som sad der og var så uden for tiden.
Det er jo helt utroligt, at de (formentlig) regner sig for at være nogle af Danmarks klogeste hoveder (og ganske sikkert er det inden for deres specielle områder!), men samtidig har så lidt begreb om, hvad der sker i det samfund, som udvikler sig omkring dem.
Landarbejdere taget til byen, 'de arbejdsløse' som en fasttømret (og fattig!) gruppe og bønder, som ikke har en computer. Jeg gad godt vide, hvordan de tror, de fleste af Danmarks bønder holder regnskab, hvis ikke på en computer.
Hillemænd, jeg bliver aldrig akademiker af dén grad!
Etiketter:
akademiker,
bus,
chicken farm,
computer,
internet,
kammi,
kantine,
statsbibberen
lørdag den 28. februar 2009
Mig og maskinen del II
Min cykel er flad, og derfor har jeg været nødt til at tage bussen nogle dage. Derfor er mit buskort blevet brugt op, og fattig som jeg er, har jeg ikke haft råd til at købe et nyt, så jeg har i stedet købt billet to gange.
Dermed har jeg så stiftet bekendtskab med Midttrafiks nye billetautomater med touchscreen.....
Frisk og glad går jeg hen til automaten i sikker forvisning om, at det sagtens er noget, jeg kan hitte ud af. Jeg trykker på 'Enkeltbillet', fordi jeg ikke skal have en natbusbillet, som er det eneste andet valg, man kan foretage.
Så kommer der en blank skærm. Jeg kan trykke på et '?' eller 'gå tilbage'. Hm. Ikke lige det jeg ville.
Jeg trykker tilbage og starter forfra. Det samme sker.
En dame ved siden af mig siger, at nogle andre har fået den til at virke tidligere. Mystisk, tænker jeg, for den virker jo ikke.
Så kommer der en vældig ung pige ind i bussen, som går hen til mig og automaten. Jeg siger, at jeg ikke kan få den til at virke, så hvis hun kan, er det da fantastisk.
Hun trykker på 'Enkeltbillet' og det virker, som det skal.
Jeg smiler fjollet ved mig selv og indser, at jeg har trykket på 'info' ud for 'Enkeltbillet'. Så da pigen er færdig, køber jeg min egen billet og sætter mig langt nede bag i bussen.
Jeg elsker teknologi!
(18. februar 2009)
Dermed har jeg så stiftet bekendtskab med Midttrafiks nye billetautomater med touchscreen.....
Frisk og glad går jeg hen til automaten i sikker forvisning om, at det sagtens er noget, jeg kan hitte ud af. Jeg trykker på 'Enkeltbillet', fordi jeg ikke skal have en natbusbillet, som er det eneste andet valg, man kan foretage.
Så kommer der en blank skærm. Jeg kan trykke på et '?' eller 'gå tilbage'. Hm. Ikke lige det jeg ville.
Jeg trykker tilbage og starter forfra. Det samme sker.
En dame ved siden af mig siger, at nogle andre har fået den til at virke tidligere. Mystisk, tænker jeg, for den virker jo ikke.
Så kommer der en vældig ung pige ind i bussen, som går hen til mig og automaten. Jeg siger, at jeg ikke kan få den til at virke, så hvis hun kan, er det da fantastisk.
Hun trykker på 'Enkeltbillet' og det virker, som det skal.
Jeg smiler fjollet ved mig selv og indser, at jeg har trykket på 'info' ud for 'Enkeltbillet'. Så da pigen er færdig, køber jeg min egen billet og sætter mig langt nede bag i bussen.
Jeg elsker teknologi!
(18. februar 2009)
Abonner på:
Opslag (Atom)