Viser opslag med etiketten eksamen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eksamen. Vis alle opslag

mandag den 14. juni 2010

Lang tid, ingen se

Bloggen har været lidt stille.

Det er ikke, fordi det har skortet på lysten til at skrive eller på guldrandede emner, som jeg har kunnet dele med jer.

Der har både været en sølvfisk i køkkenskuffen, rengøring med træls støvsuger, pakkepost med film og cd'er, indkøb af diverse gadgets plus (som altid) det løse.

Men sagen er, at jeg har været travlt optaget med eksamen.

For en uge siden brugte jeg fire timer på at suse ned på uni, opdage, at de ikke kan printe .odf-filer, suse i føtex, købe papir, suse hjem, opdage, at der ikke var usbkabel til min printer, gemme alle dokumenter som word-filer, suse på uni, printe og aflevere opgaver. Det var lettere stressfyldt.

Heldigvis kunne jeg nyde eftermiddagen sammen med Klidmoster, og dét var dejligt. Og tiltrængt. Frokost på Sharks, dalren rundt i byen, en kølig saftevand på Zürich, uh, herligt.

Dagen efter pakkede jeg mit habengut og tog i sommerhus, jeg havde svært brug for nogle dage off the grid, som man siger.

Jeg meldte ud på Facebook, at jeg tog offlinedage, så ingen ville bekymre sig (som de gør, når jeg ikke er online en hel dag, åbenbart), og så hoppede jeg ind i en fin, lille bil og suste til færgen og sidenhen til Sejerøbugten.

Og var jeg nu alene derovre?

Næh, såmænd. Jeg havde en herlig ungersvend/Dude-killer med mig, og nu er vi kærester. Det så dallar!

lørdag den 28. februar 2009

Eksamener - yay!

Og forresten - jeg bestod sørme alle fire eksamener i dette semester!
Så i morgen kl. 8 starter jeg på undervisning til bachelorprojekt med faget formidlingsdidaktik. På onsdag går vi så i gang med retorisk analyse og det er de to eneste fag, jeg har på dette semester. Fantastisk.
Jeg er svært begejstret! ...og ville lige blære mig her...



EDIT: Mine søstre er også glade for det, så de har sendt mig smukke blomster. Se bare.


(1. februar 2009)

Nyheder

Dagens bedste nyhed er, at jeg bestod min skriftlige eksamen fra december. Det betyder nemlig, at jeg nu er optaget på bachelorprojektet, som er et fag, der hedder 'formidlingsdidaktik'. Nemlig. Og undervisningen starter på mandag kl. 8. Det er meget tidligt om mandagen. Meget tidligt. Men det kan nok lade sig gøre, tror jeg.

Dagens anden nyhed er, at Roskilde Festival har offentliggjort et bandnavn, altså et af de bands, som kommer og spiller på årets festival. Netop i dag har de sagt, at Coldplay er et af årets navne. Og det er der nok en hel masse mennesker, som er enormt glade for. Personligt synes jeg da, det er fint, at Coldplay er nået til Roskilde. Men jeg skal nok ikke se dem spille. Coldplay er jo tuderock af værste skuffe. Og selvom jeg vist er blevet lidt ældre og blødere og synes, at nogle sange kan være ok og måske faktisk næsten gode, så må jeg indrømme, at jeg stadig synes, sådan alt i alt, at Coldplay er noget fis. Men masser af mennesker synes jo, de er toppen, så de kan jo nyde Coldplay på festivalen. Så nyder jeg nok bare en øl og noget andet musik imens. It's all good.

(28. januar 2009)