Foragt

Jeg plejer at cykle de små fire kilometer, der er fra mit eget trygge hjem til det store altfavnende universitet. Ruten går blandt andet hen ad Ringvejen og ned ad Randersvej.

Hvis man bor i Århus, ved man, at Randersvej er en ret stejl vej, derfor er den dejlig at cykle på, når man skal til universitetet. Når man skal hjem, er den knap så rar.

Man opnår god og dejlig fart på vejen ned, og asfalten er, som et af de få steder i denne by, ikke fuldkommen elendig og fuld af buler og hakker, så man må skrumple afsted. Det glider i et let flow, hvor man næsten ikke behøver træde i pedalerne, men kan sidde stille og lade sig blæse i ansigtet af al den luft, man suuuuser igennem.

I morges var der en mand, som susede lidt rigeligt, og det fik mig til at tænke.

Der er nogle sideveje til Randersvej, og ved dem er der naturligvis lyskurve, således at trafikken kan blive afviklet uproblematisk og efter tur. Så må man standse cyklen og holde for rødt med de andre, mens man indånder lige dele biludstødning og lige dele frisk luft. Men det er åbenbart ikke alle, som har temperament til dette.

I dag var der en mandlig cyklist, som lod hånt om liv og førlighed, og susede lige over Stockholsmgade, selvom der var rødt.

Jeg måbede.

Ja, det gjorde jeg faktisk. Spærrede øjnene op og lod kæben hænge. Hvad fanden!?

Ok, det kan have været en fejl.
Måske havde han så meget fart på, at han bare ikke nåede at se, at der var rødt lys?
Måske var han farveblind?

Det kan jo være svært at bedømme, når man kun ser ham fra ryggen, men han så ikke brødebetynget ud over sin handling. Han kørte bare.

Og med dét lod han ikke alene hånt om sin egen sikkerhed - og givetvis sit liv - han lod hånt om de andre trafikanter. Jeg har aldrig slået nogen ihjel, men jeg forestiller mig, at det ikke er særligt rart at få en cyklist på kølerhjelmen eller sende ham ud midt på Randersvej med fronten af bilen dér midt i morgenmylderet. Og alle de andre bilister og cyklister som ikke kan gøre fra eller til, men bare må stå der og prøve at lukke øjnene, som han lander på gaden og smatter ud.....

Ja, altså...der skete jo ikke noget. Men det var mere held end forstand, så hvis du læser med her Hurtige Helge, så prøv lige at undlade den slags en anden gang, ik....


PS og så ønsker jeg mig i øvrigt en cykelhjelm, for man får dælme fart på!