Noget om smerte

Det her indlæg er ren ynk.
Så er du advaret.
Kan du ikke tåle selvmedlidenhed i store mængder, skal du nok finde noget andet at læse nogenlunde nu.

De af jer, som følger mig på facebook, vil vide, at min ene skulder har opført sig noget sløjt sådan on-off den sidste tid.

Det er sådan, at jeg i årevis har lidt under spændingshovedpiner, som kommer og går lidt som de vil. I gamle dage, hvor jeg havde et skrivebordsjob, som jeg hadede, kunne jeg regne med, at der kom en hovedpine hver tirsdag + hver den første menstruationsdag.

Nu, hvor jeg er studerende, kommer hovedpinerne mere sporadisk. Så der er ikke andet at regne med, end at det er voldsomt belastende og hæmmende for mig, når det sker.

Og for at det ikke skal være helt løgn, så er min nakke nu begyndt at blive så sart, at jeg ikke kan sove med hovedpude. Gør jeg det, får jeg enten ondt i skulderen/nakken eller fullblown hovedpine. Og da hovedpinerne altid varer noget mere end et døgn, så er det ikke det rene sjov. Ej heller noget, jeg kan få til at gå væk ved at inhalere piller. Selvom jeg ofte forsøger mig alligevel.

My drug of choice er et par Ipren skyllet ned med cola. Af en eller anden grund lader det til, at cola nogle gange lindrer en smule. Om det rent faktisk virker, eller det er placeboeffekt aner jeg ikke. Men så længe det kan gøre et eller andet, er jeg godt tilfreds.

For et par uger siden gik min nakke/skulder/ryg - altså det er lidt svært at forklare, det er sådan noget muskelnoget imellem rygraden og skulderbladet, som også trækker op i nakkens muskler - helt bersærk.

Siden da har jeg opdaget, at det kan hjælpe, hvis jeg sover et par nætter på sengens topmadras lagt på altanens hårde betongulv. Men så skal jeg også ligge helt fladt på ryggen. Eller på maven - hvilket ærligt talt maser mine bryster så flade, at de ikke er til at falde i søvn for.

I dag var jeg kun lidt stiv i det efter en nat på altanen, og jeg var helt lettet, selvom det stadig ikke rigtig er muligt for mig at få hagen ned til brystet eller at lave en ordentlig 'kat-skyder-ryg'-øvelse. Det gik jo bedre, tænkte jeg med et bette smil! Men ak.

Jeg faldt i søvn på sofaen med Brisingr på maven og hovedet på armlænet, og nu gør det atter ondt. Så her sidder jeg nu foran computeren med ondt i ryggen, om end jeg er rank som et bræt og sidder, som om jeg havde en bøjle inden i trøjen. Og jeg kan mærke, at smerten lige så stille lusker sig op ad nakken og ind i hovedet på mig. Helvede og patter altså!

I min sølle tilstand og med stiv ryg har jeg været i fakta for noget af indholdet i min småpengebøtte (gad da vide hvorfor den aldrig bliver fuld!?), og nu ligger der i det mindste cola og venter i fryseren. Stakkels, stakkels mig.

Oven i det generelt trælse ved at have ondt, så er det endda lidt værre; i dag er nemlig tirsdag, og det betyder madklub. Og jeg skulle have spist hos en ven, som lovede halve, bagte kartofler.

I stedet sidder jeg her med kun mig selv til selskab. Og så det hornorkester som øver "When I'm 64" ovre i fælleslokalerne.

Ynkeynkeynkeynkeynke.