Sjælland vs. Jylland

Som den kløgtige læser (ja, det er dig) har opdaget, har jeg valgt at bosætte mig i det jyske på trods af min opvækst med fødderne rigtig godt plantet i den gode muld på midten af Sjælland.

I og for sig skyldes det næsten en tilfældighed, at jeg er endt herovre; jeg skulle skifte fra CBS (erhvervsfag!? Hvad tænkte jeg på?!) til universitetet (humaniora og bløde værdier, go go go!) og tænkte så småt, om jeg måske skulle finde et andet universitet end lige Københavns.

Midt i overvejelserne mødte jeg en sød, klog og dejlig ung mand, som boede i Århus, og så var der ikke engang brug for okker-gokker. Jeg skulle da til Jylland! Ingen tvivl.

Og faktisk har jeg stadig ingen tvivl om, at det er hér, jeg skal være. Jeg trives, jeg har det godt, jeg udvikler mig, har rigtig gode venner (og får flere hele tiden) og alle de ting, som gør, at man har det godt et givent sted.

Jo, nogle gange river det lidt i mig for at komme til Kbh. Når der er koncerter med bands, som kun kommer til Kbh. Når der er familietamtam (og det gør vi meget i), og alle flokkes om hinanden derovre. Når en af dem fra Roskilde holder gilde eller bare drukaften. Når...tjah, når jeg føler, at der er noget, jeg går glip af ved at bo i Århus.

Men i det store og hele elsker jeg at bo i Århus. Jeg elsker mit liv her i byen. Jeg elsker mig selv her i byen.
Jeg ved godt, at jeg sagtens vil kunne elske mit liv og mig selv i København, men nu ér jeg jo her. Mit liv er her.

Og så er det bare svært, når familien plager, og ønsker, at jeg boede tættere på, så vi kunne ses noget mere, så vi kunne være tættere på hinanden, så jeg kunne være yndlingsmoster for ungerne lidt oftere. Og. Så. Videre.

Men det kan jeg ikke, for jeg er i Århus, og det har jeg valgt, og så må I finde jer i det. For selvom jeg elsker jer alle og sætter pris på at være sammen med jer, så er mit hjem her i Århus, og jeg er glad for det helt ind i hjertet.