Lang tid, ingen se

Bloggen har været lidt stille.

Det er ikke, fordi det har skortet på lysten til at skrive eller på guldrandede emner, som jeg har kunnet dele med jer.

Der har både været en sølvfisk i køkkenskuffen, rengøring med træls støvsuger, pakkepost med film og cd'er, indkøb af diverse gadgets plus (som altid) det løse.

Men sagen er, at jeg har været travlt optaget med eksamen.

For en uge siden brugte jeg fire timer på at suse ned på uni, opdage, at de ikke kan printe .odf-filer, suse i føtex, købe papir, suse hjem, opdage, at der ikke var usbkabel til min printer, gemme alle dokumenter som word-filer, suse på uni, printe og aflevere opgaver. Det var lettere stressfyldt.

Heldigvis kunne jeg nyde eftermiddagen sammen med Klidmoster, og dét var dejligt. Og tiltrængt. Frokost på Sharks, dalren rundt i byen, en kølig saftevand på Zürich, uh, herligt.

Dagen efter pakkede jeg mit habengut og tog i sommerhus, jeg havde svært brug for nogle dage off the grid, som man siger.

Jeg meldte ud på Facebook, at jeg tog offlinedage, så ingen ville bekymre sig (som de gør, når jeg ikke er online en hel dag, åbenbart), og så hoppede jeg ind i en fin, lille bil og suste til færgen og sidenhen til Sejerøbugten.

Og var jeg nu alene derovre?

Næh, såmænd. Jeg havde en herlig ungersvend/Dude-killer med mig, og nu er vi kærester. Det så dallar!

To uger på fem minutter

Den ene uge: Roskilde!

Bedste koncert: Først og fremmest den smukke, guddommelige og uforlignelige Jenny Wilson, dernæst også de fuldkommen tilbagevendende Faith No More, skægge og skæve Eagles of Death Metal og sidst, men på ingen måde mindst, Yeah Yeah Yeahs.
Årets overraskelse: Dem var der to af. Tyske Deichkind fordi to hoppeborge, en trampolin og en skeletdragtklædt mand som hopper omkring i dét bare IKKE kan slås. Hanggai fordi strubesang er sejt og forsangeren åbnede sin alkodrik og smadrede låget, før han delte ud og selv drak. Og lidt fordi vi nu har sunget med på mongolsk. Også selvom vi kun sagde 'Hey'.

Solcremen blev smurt ud fra starten, så jeg blev aldrig skoldet bare lækkertbrun. Spaghettien bag orange var en skuffelse, men thaimaden fra Bangkok something var rigtig godt.
Druen smagte og bourgognen rullede lystigt.

Alt i alt en god festival.

Og midt i det hele var højdepunktet, at jeg tjekkede universitetets selvbetjening og opnåede den fine titel bachelor. I russisk og retorik. Jo såmænd. Det var en dejlig milepæl at nå. Og én, som jeg har kæmpet, slidt, grædt, råbt, skældt og smældt for at nå. Nu er den her og jeg nyder det.

Turen hjem fra Roskilde tog næsten otte timer, fordi alting bare går langsomt på Roskilde, og fordi DSB lige havde et tog med tekniske vanskeligheder.
Til gengæld var der guitar og fællessang i toget, indtil de fleste sov. På ægte Roskildemaner sov vi alle lidt op ad hinanden og ganske roligt fælles.

Vi var lige præcis for tidligt på den til at jeg overkom at vente på en bus, så det blev en taxamand med (forhåbentlig) dårlig lugtesans, som læssede mig og min store taske af kl. halv seks om morgenen, hvorefter jeg låste mig ind, fik et bad og lagde mig til at sove i min egen seng. For første gang i en uge og med armen om min elskede. Ah.

Ugen efter blev træls, da min mave gik helt amok. Ekstra syreproduktion på grund af overdreven alkoholindtag og dårlig mad resulterede i halvandet døgn i krumbøjet tilstand, fordi den rette ryg også retter maven og dét gør ganske ondt.

Det gik over og så kom min søde moder på besøg.

Kæresten havde en overraskelse til mig, og min mor ville gerne deltage. Fredag formiddag pakkede vi derfor madpakke, jeg spurgte til påklædning og så hoppede vi på bussen. Senere hoppede vi på toget. Og da vi nåede Randers vidste jeg jo, hvad vi skulle. I regnskoven. Endelig!

Og det var rigtig fint. Jeg sad blandt andet og var helt betaget af en kæmpe python på den anden side af et stort net, da jeg så op og opdagede en slange i grenen LIGE over mit hoved.

Jeg trak vejret hurtigt, men formåede dog at rejse mig med en vis anstand, før jeg gjorde kæresten opmærksom på, at dét måtte han da godt liiiige undlade først at fortælle mig, når jeg allerede sad der!

Det var nu en fin tur og vel hjemme i Århus, satte vi mor på toget og tog hjem til os selv.

Nu er jeg blevet snottet, så jeg troede, jeg måtte aflyse min (ellers længe ventede) deltagelse i anarkistens konditorisøndag, men det nænnede jeg alligevel ikke at lade mig selv gå glip af, så afsted kom jeg.

Og sørme om ikke jeg har det bedre her til aften! Joh, det kan sørme anbefales at komme på landet til kagegilde. Derfor har jeg også tilmeldt mig igen.

Skuffet og sløj

Kæresten og jeg står skrevet op til en masse boliger via Kollegiekontoret, fordi vi nærmest overhovedet ikke kan undvære hinanden og enormt gerne vil bo sammen.
Vi fik et tilbud fra dem i sidste uge, som godt nok var lidt dyrt i forhold til beliggenhed og størrelse, men det ville være et fint sted at starte med at bo sammen - og så var det til overtagelse allerede den 1. november, så det var lige nu og her.

Desværre har Kollegiekontoret så skrevet forkert med hensyn til huslejen, så den koster næsten 6000. Det har vi ikke råd til, så nu har vi sagt nej. Øjh.

Og nu tager kæresten så på Hyggecon og er ikke hjemme før søndag en gang. OG jeg er blevet syg. Jeg har ondt i halsen og ligger bare på sofaen og småsover uden overhovedet at tænke.

Det ér lidt en træls onsdag. Men jeg har i det mindste brunkager og Cox Orange æbler!


(15. oktober 2008)

Dåbsweekend

Dette er weekenden, hvor jeg lover højt og helligt at opdrage min nye nevø i den kristne tro, hvis det skulle blive nødvendigt.
Jeg skal til min søsters knægts dåb på søndag og hun har spurgt, om jeg vil stå fadder. Det vil jeg selvfølgeligt gerne.
Jeg tror ikke på Gud eller Fanden, og det er derfor noget løgn, jeg har tænkt mig at stå og sige i kirken. Det er jo åndssvagt, men jeg vil nu gerne stå fadder alligevel. Og som søster siger, så lægger de ikke meget i det kristne budskab omkring dåben.
Og så er det at jeg, og måske du, vakse læser, overvejer, hvilken pointe der så overhovedet er i dåben? Men det må min søster om. Og jeg skal gerne stå fadder, for min søsters opfattelse af 'mine pligter' kan jeg sagtens stå inde for. Og i øvrigt vil det jo aldrig blive mig, der skal tage mig af den bette, i fald min søster og hendes mand skulle blive opslugt af et sort hul eller lignende. Men det er en ære at blive spurgt, og jeg vil gerne gøre det, ligesom jeg også er fadder for min anden søsters søn.
Og når den tid kommer, så har jeg ikke lyst til at få mine egne børn døbt, selvom kæresten har en familie-dåbskjole, som det er tradition, at ungerne får på, når de skal døbes. Men jeg tror jo ikke på det overhovedet. Og jeg synes ikke, jeg vil presse en dåb med samtidig optagelse i en kristen klub (som man aldrig kommer ud af!) ned over hovedet på mine poder, når sådanne en gang ankommer.

I morgen hopper kæresten og jeg på et tog og tager over til min anden søster - hende med den større søn - og er der til mandag. Hele min familie bor jo ovre på det der Sjælland og jeg glæder mig til at komme lidt hjem. Jeg glæder mig tosset meget til at se hende. Det er en weekend, hvor hun ikke har sønnike, og så får vi altid lige talt lidt mere sammen, end når han er der. Vi skal så købe dåbsgave og hygge os hele lørdagen. Det bliver fabelhaft.

(fra 10. oktober 2008)