Viser opslag med etiketten frem og tilbage er faktisk dobbelt så langt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frem og tilbage er faktisk dobbelt så langt. Vis alle opslag

fredag den 8. januar 2010

Jamen sikke dog!

I dag er det solskin. Og det er dejligt. Og jeg får besøg. Og det er også dejligt. Og jeg skal ud senere. Og det er også enormt dejligt. For det er så dejlige mennesker, jeg skal se. Kagedåser hele bundtet. I love it.

Hvad jeg ikke love'er så meget er, at det med lejligheden faldt igennem. Har set den og vidste med det samme, at hvis jeg havde set den, før jeg havde svaret, havde svaret været nej. Og jeg er et sted i livet (uh, mimre!), hvor jeg ikke gider flytte til det første det bedste og så flytte igen efter tre-fem måneder. Jeg vil gerne have et godt og ordentligt sted, hvor jeg kan se mig selv være i lang tid. Og være glad. Og ingen ef delene kunne ske i lige dén lejlighed.

Så nu bliver jeg her lidt endnu, men det er også ok. Jeg er fuld af fortrøstning, optimisme, glæde og troen på, at alting sagtens skal blive a-ok. Og endda sikkert ganske snart.

I believe.

Og derfor får I lige en darjlig sang med et af gårsdagens bands, Muse. Nummeret er indspillet af snart sagt gud og hver mand (eller kvinde, selvom Nina Simone kan lyde lidt mandig), men det er altid Muses udgave, der får mig helt ud over rampen og indgyder nydelse af livet og verden i mig.

Enjoy!

tirsdag den 1. december 2009

Farcen fortsætter

Jow jow.

I går var jeg som nævnt på jagt efter Derma-produkter til min sarte - men velfortjenende! - hud. Jeg kom tomhændet hjem og måtte derfor på jagt igen i dag.

Udover at jeg fik købt en jakke, en hue, dejlige støvler, strømper, andre strømper og underbukser, så fik jeg faktisk også købt mine Derma-ting.

MEN!

I går var jeg jo i en Matas hele to gange. Begge gange så jeg efter Derma, men fandt det ikke. I dag vidste jeg, at Matas ikke var stedet, så det undrede mig såre, da jeg (på shopping med en veninde) så en dame i Matas gå omkring med en kæmpe bøtte sæbe af mærket Derma. Weird, tænkte jeg, og blev enig med mig selv om, at de måske har det i visse Matas-butikker, men ikke i andre. Eller at damen bare var en sær snegl, som altid gik omkring med en stor bøtte sæbe.

Men hun så nu fin og ordentlig ud og lignede slet ikke en, som går rundt med underlige ting bare for déts skyld.

Jeg trak min veninde med i Netto, for deres hjemmeside havde jo åbenbaret sig for mig og looooovet (LOVET!), at de ville have masser af Derma-sager!

Ak. AK blev der sagt!

Netto havde fire forskellige produkter, 9 ting i alt. Ingen af dem var dét, jeg kom efter. CrapNetto. (Ej, jeg elsker Netto, hader bare lige dén her del af det!)

Da jeg jo nu havde spottet damen med Dermaen i Matas, tænkte jeg, at måske, måske, MÅSKE kunne jeg være så heldig, at det faktisk forholdt sig sådan, som jeg tænkte før, at visse Matas'er fører Derma og visse ikke gør.

Endnu en gang hankede jeg op i veninden og gik til Matas. Jeg kom ind ad døren, så til højre og så til venstre .... og....

Eureka!

Der stod min Derma!

Det var godt nok ikke til Nettos tilbudspris, men jeg var faktisk ikke indstillet på at skulle flere steder hen for at finde de hersens sager, så jeg var pisseligeglad med prisen!

Jeg flåede til mig, kørte dankortet igennem (tænk, at det ikke er smeltet i dagens løb, de kan virkelig holde til en del) og susede hjem i bussen med masser af dejlig hudpleje i posen.

Nu venter jeg så bare lidt på, at det skal blive tid til at gå i bad. Hvilket det jo først gør i morgen.

Åh, men det skal blive så godt. NU har jeg ro i sindet og fred i sjælen - og Derma i badeværelset!