Han elskede sommerhuset, elskede den strand og det område, og han havde det altid godt, når han var der. Det var hans fristed, det eneste sted, hvor han ikke fik lavet sit arbejde, det sted, han slappede bedst af og havde det dejligst.
Derfor skulle hans sidste, evige hvilested være netop dér. Og det blev det. Nu er han for altid en del af stedet både inden i alle os og ude i virkeligheden.
Far vel.