Ja, det er mig, jeg snakker om i overskriften.
Jeg brugte nemlig forårets dejlige jævndøgn til at plante nogle chilifrø, fordi den gode Sif sagde, at så var gudinden med projektet.
Og sørme ja, i går plantede jeg nogle laaaaaange, fine chiliplanter fra deres bolig i en overskåret mælkekarton og hen i en ægte potte. Nu står de så fint på altanen, sammen med timian og rosmarin, og venter på, at tiden skal gå, så de kan belønne mig med masser af frisk og fyrig chili sommeren over. Og formentlig også vinteren over.
De hænger godt nok en smule lige nu, men jeg regner med, at de retter sig lidt, når de lige finder fodfæste i pottens jord. Hvis nogen ved, at det ikke er noget, jeg skal regne med, er det nu, de skal komme frem og sige det...
Oven i det så går det fjong og fremad med Daddy-o, han er hjemme og modtager antibiotika blot en enkelt gang om dagen. Langsomt, men sikkert er de små legionella-sataner på afmarch, godt så - skrid, pak!
I dag har jeg været fjollet glad og det skulle selvfølgelig gå ud over nogen eller noget. Så jeg hoppede på Kitte Kry (uhh, vi elsker de nye dæk!) og kørte til STCN (ja ja, jeg bor i Århus V, så jeg slang-ificerer Storcenter Nord) for at vise al min glæde til hvem som helst, der gad se på mig. Med mig hjem fra udflugten fik jeg en DAB-radio, to par dejlige sko fra Vagabond, røde solbriller fra H&M - og sidst men absolut ikke mindst - et par billetter til Roskilde Festival. Så nu er det fast besluttet - jeg skal afsted igen.
Normalt er jeg en af dem, som først køber billet lige før festivalen, for at være sikker på (eller i det mindste lidt mere sikker) at vejret holder. Men i år er jeg alligevel blevet så glad og gakket, at jeg allerede må have billetten nu - så jeg er sikker på, at jeg kommer afsted.
Mange klager over årets line up, men jeg er nu godt tilfreds. For min skyld kan Coldplay, Madness og Oasis rende og hønse, imens jeg skal stå og skråle til Jenny Wilson, Yeah Yeah Yeahs, Von Dü, Malk de Koijn, Grace Jones, Mikael Simpson, Fever Ray og aaaaaalle de andre, som har noget labert at byde på. Jeg er godt tilfreds og véd allerede, at der er noget, som må vige for noget andet. Og så er det et godt nok line up.
De der Von Dü er nogen, som jeg først har opdaget i dag, fordi jeg så deres navn på festivalens hjemmeside og blev nysgerrig. Dansk dancehall lyder jo ikke skidt og savnet efter Bikstok kan føles jævnligt. Så ind på Myspace.com/vondudk og tjekke dem ud. Og stor var min glæde, da de falder helt i min smag.
Så nu er det bare at høvle bandnavnene igennem og så lytte mig frem til nogle prioriteter i programmet.
I år er vi Camp Decadence - det er lige mig. Måske skulle man gå i høje hæle hele festivalen igennem?
