Dilemma, pickle, bind, tight spot

....Kald det hvad I vil, jeg er fanget imellem to sløje situationer.

Sagen er den, at kæresten og jeg skal til bryllup i morgen. Hans kusine binder den store knude med sin elskede og vi skal naturligvis være med til at fejre dem. Alles gut.

Men men men men. Så er der tøjet. Jeg har egentlig lånt en kjole af min veninde, som er lang og koksgrå og lavet af bomuld. Det er ret rart at have på, men måske ikke særlig festligt. Derfor gik jeg afsted for at finde noget andet. Og forleden havde jeg jo et rant om kjoleprøvning, og dét sidder stadig i mig. Især efter endnu en tur med den slags i går eftermiddags.

Seriøst, to dage i træk ér bare for meget at prøve tøj, der ikke duer.

Jeg endte med at købe en kjole formedelst 74,98 i Bahne i Bruuns. Lige da jeg kom op af rulletrapperne, fik jeg øje på den og jeg elskede den og ønskede bare, at den ville passe. Det gjorde den. Og selvom det er en Vila, kunne jeg være i en L!

Jeg sendte et foto til kæresten og sagde, at den endda var billig. Hans svar var "Husk nu, at jeg gerne vil betale!". Ok, han kunne ikke lide den. Fair nok, for jeg skulle vel nok kunne finde en kjole. Det var i forgårs.

Efter to dage og i alt 8-9 timer på Strøget, i Latinerkvarteret, i Magasin og Salling var det stadig den eneste kjole, som gjorde mig glad. Jeg prøvede den igen og købte den.

I går aftes prøvede jeg den herhjemme, så kæresten kunne se den live. Men ak. Han gemte hovedet under et tæppe, og sagde stille "I don't like it." Æv.

I dag har jeg prøvet at forliges med den lange, koksgrå, bomuldskjole. Men jeg ér bare ikke lige så glad for dén, som jeg er for den anden. Den ternede er fuld af farver og spas, lidt som jeg mener, jeg selv er jo. Den anden er langt fra bryllupsegnet, efter min mening.

Her til aften har jeg prøvet begge kjoler, mens jeg stod ved siden af kæresten i smoking. Han holder stadig på koksgrå. Den ternede får mig til at se tyk ud, siger han. Jeg siger jo, at jeg ér tyk og naturligvis også ser sådan ud, men det bider ikke på ham. Tværtimod synes jeg, at lange koksgrå fremhæver flæskede arme og en mavedelle, på ucharmerende vis. (Hvornår er det nogensinde charmerende?) Han mener, at den løse kjole lægger ti kg til min kropsvægt og -fylde.

Jeg havde egentlig overgivet mig og sagt, at jeg ville tage lange koksgrå på. Men jeg kan mærke, at det ærgrer mig utroligt meget. Jeg gider faktisk ikke.

Men så fik jeg en idé. Min kæææææmpestore læserskare må naturligvis have en mening om det, hvis de får smidt et par billeder i hovedet.


Så værsåartig. Her er undertegnede i lange koksgrå og ternet glad.