Ved I hvad?

Min far er dødssyg.
Jeg har fået mavekatar igen.
Jeg døjer med alt for hyppige hovedpiner endnu en gang.
Jeg er lige straks færdig i praktik og har stort set ikke noget at lave på kontoret.

Men ved I hvad?

Jeg er lykkelig.

Så fuldkommen rundt på gulvet, tovligt, enormt, fantastisk meget, fuldstændig lykkelig.

Der er ret mange ting i mit liv, der kunne være virkelig meget bedre, men det kan jeg ikke tage på mig lige nu, og det er under alle omstændigheder ikke noget, jeg som sådan kan gøre noget ved.

Jeg har lykken.

Og plat og simpel som verden jo er, så er lykken at være kæreste med netop Kæreste. Han er sgu bare så sindssvagt, utroligt dejlig, og hver time jeg er væk fra ham, er en time, hvor jeg har ondt i hjertet af savn. Og hver time med ham er til gengæld en time fuld af dejlig lyksalighed.


....og skænderier, dårlig stemning og hvem skal nu tage opvasken, men alle de ting forsvinder bare, når jeg ser på ham, oversvømmes af blødhed i hjerte og sjæl og véd, at han er The One.

Ih altså!

Så ved I dét.