Gule Torsdag

Ja, det er altså ikke en helligdag eller noget som helst. Det er bare torsdag, og solen skinner, og da solen er gul, er det altså gule torsdag. Bum.

Kæresten fik aldrig lavet de pandekager. Så mit traume lever endnu. Min mojo er gået, og jeg må leve pandekageløs. Heldigvis får jeg måske pandekager på lørdag. Lavet af verdens dejligste Klidmoster.

Nej, vi fik aldrig lavet pandekager. Til gengæld fik jeg lavet pitabrød, flutes og andet brød af Søris' gode mel. Og jeg har lavet en jobansøgning, som jeg endda har sendt.

Men Ibber, du er jo i gang med dit studie!?

Jo. Altså. Ja, det er jeg. Men SU har smækket kassen i for mig. Jeg er for meget bagefter. Gider ikke trætte dig, kære læser, med en syg mosters historie, men jeg har skudt eksamener og ligget brak på flere måder, så nu er jeg altså bagefter. Så meget, at de har lukket sluserne og ej sender mig statens penge længere.

Så altså. Jeg har søgt om flere penge, dispensation og den slags, men det tager jo fire forpulede evigheder at få svar på. Og jeg kan jo ikke leve af luftsteg og vindfrikadeller så længe (selvom min figur unægteligt ville have godt af bare lidt af det). Så jeg har altså gloet i annoncer og faktisk fundet et job, jeg synes, lyder utroligt spændende.

Og nu har jeg altså søgt det. Så gider I lige krydse fingre, hva hva hva. Om ikke andet, så bare for at jeg kommer til samtale. Eller at de siger noget pænt om min ansøgning, når de skriver, at de ikke gider mig.

Man hører jo tit om folk, som er et eller andet, mekaniker, møbelsnedker, noget, og som så ti år efter laver noget helt andet, skuespiller, coach, noget. Og jeg tænker, at hvis det er sådan, det skal være for mig, så er det helt fint.

Altså jeg skal jo hverken være skuespiller eller coach, men hvis jeg skal få et job og droppe studiet fuldkommen, så er det jo fint nok. Så får jeg det der 'løn' frem for SU, og så får jeg gang i noget af det, de kalder 'karriere', og så er der jo no end to the possibilities.

Så ja. Jobsøgende. Det er mig.